1
00:00:02,000 --> 00:00:07,000
Downloadet fra
YTS.MX

2
00:00:08,000 --> 00:00:13,000
Officiel YIFY-filmside:
YTS.MX

3
00:00:20,158 --> 00:00:24,162
Tom Hanks som Waitstill Sharp:
"23. februar 1946.

4
00:00:24,196 --> 00:00:26,750
"Min kære Martha,

5
00:00:26,785 --> 00:00:28,856
"Jeg håber og går ud fra
dette når dig

6
00:00:28,890 --> 00:00:30,306
"ved din tilbagevenden
fra hvad der må have været

7
00:00:30,340 --> 00:00:33,309
en meget krævende
men meget vellykket ekspedition."

8
00:00:35,276 --> 00:00:40,247
”Jeg må sige, at jeg gerne vil
at begynde at have et hjem igen.

9
00:00:40,281 --> 00:00:42,939
Børnene viser sig ikke
deres følelser for meget."

10
00:00:44,906 --> 00:00:48,531
"Jeg ser ikke andet end mænds ting
i mit klædeskab.

11
00:00:48,565 --> 00:00:51,534
"Jeg lugter ingen parfume.

12
00:00:51,568 --> 00:00:54,744
"Det har jeg været
til tider ret desperat.

13
00:00:54,778 --> 00:00:58,679
Jeg vil fortsætte med det der
er tilbage af livet med dig."

14
00:01:01,613 --> 00:01:04,098
"For 7 år siden i aften,
vi steg af toget

15
00:01:04,133 --> 00:01:06,411
"ind på Wilson Station,

16
00:01:06,445 --> 00:01:10,104
og hele vores verden
har været anderledes lige siden."

17
00:01:12,210 --> 00:01:15,109
"Altid din, Waitstill."

18
00:01:21,771 --> 00:01:23,704
[Råber]

19
00:01:58,014 --> 00:02:00,982
Publikum: Sieg Heil!
Sieg Heil!

20
00:02:05,021 --> 00:02:06,988
[Hitler taler tysk]

21
00:02:15,928 --> 00:02:19,622
Mand: Martha og Waitstill Sharp
forlod komforten

22
00:02:19,656 --> 00:02:23,867
af en fredelig, lille
Massachusetts hjem

23
00:02:23,902 --> 00:02:27,630
for at komme ind i Europa
på randen af krig.

24
00:02:29,804 --> 00:02:31,358
De var motiverede
fra begyndelsen

25
00:02:31,392 --> 00:02:34,568
at gå derud
ind i helvedes rige

26
00:02:34,602 --> 00:02:36,397
og prøv at få nogle mennesker ud.

27
00:02:40,021 --> 00:02:43,197
Hanks som Waitstill: Det var
anden søndag aften i 1939.

28
00:02:43,232 --> 00:02:45,682
Jeg havde lavet en hel dags arbejde
ved kirken

29
00:02:45,717 --> 00:02:49,169
og besluttede at tilbringe en aften
foran vores pejs.

30
00:02:49,203 --> 00:02:50,722
[Telefonen ringer]

31
00:02:50,756 --> 00:02:53,000
Telefonen ringede,
og det var det nok

32
00:02:53,034 --> 00:02:54,208
den mest betydningsfulde
telefonopkald

33
00:02:54,243 --> 00:02:56,659
som jeg nogensinde har modtaget.

34
00:02:56,693 --> 00:02:58,247
"Hej, Vent stille."

35
00:02:58,281 --> 00:03:00,041
Jeg vidste, hvis stemme det var,

36
00:03:00,076 --> 00:03:03,562
mine nærmestes stemme
ven Everett Baker.

37
00:03:03,597 --> 00:03:05,495
"Vil du og Martha
kom over for at tale med mig

38
00:03:05,530 --> 00:03:07,532
hjemme hos os her?"

39
00:03:07,566 --> 00:03:09,672
"Ja."

40
00:03:09,706 --> 00:03:13,538
Han sagde: "Vent stadig, Martha,
Jeg inviterer dig

41
00:03:13,572 --> 00:03:15,609
"at påtage sig det første
indgreb mod det onde

42
00:03:15,643 --> 00:03:20,061
ved den pålydende værdi
startede med det samme i udlandet."

43
00:03:22,098 --> 00:03:24,134
Goldman som Martha:
Min mand og jeg følte

44
00:03:24,169 --> 00:03:26,689
at der skal gøres noget.

45
00:03:26,723 --> 00:03:29,623
Flygtninge i Sudeterlandet
var blevet myrdet,

46
00:03:29,657 --> 00:03:33,213
og folk havde været
fængslet og såret.

47
00:03:33,247 --> 00:03:34,800
Hanks som Waitstill:
Vi havde to små børn,

48
00:03:34,835 --> 00:03:37,941
inklusive en meget lille datter.

49
00:03:37,976 --> 00:03:41,186
Jeg sagde: "Hvor mange mænd
har du tilbudt dette?"

50
00:03:41,221 --> 00:03:43,499
"17," sagde han.

51
00:03:43,533 --> 00:03:47,779
Jeg sagde: "Forstår jeg, at de har
alle afviste dig?"

52
00:03:47,813 --> 00:03:50,816
"Ja. De tænker en krig
kommer helt sikkert,

53
00:03:50,851 --> 00:03:54,820
og de vil ikke
at være i fare."

54
00:03:54,855 --> 00:03:59,308
Jeg beroligede Martha,
"Missionærer går
deres børn.

55
00:03:59,342 --> 00:04:02,311
"Det er jeg sikker på, at vores kan være
efterladt i gode hænder.

56
00:04:02,345 --> 00:04:07,005
jeg vil gå,
men jeg går ikke uden dig."

57
00:04:07,039 --> 00:04:09,870
Goldman som Martha:
Jeg vidste, at jeg ville savne
børnene frygteligt,

58
00:04:09,904 --> 00:04:12,976
men vi ville kun være væk
i et par måneder.

59
00:04:13,011 --> 00:04:16,152
Jeg var splittet mellem min kærlighed
og pligt overfor mine børn

60
00:04:16,186 --> 00:04:19,397
og til min mand.

61
00:04:19,431 --> 00:04:21,261
Hanks som Waitstill: Som min kone
Martha og jeg tog hjem

62
00:04:21,295 --> 00:04:23,987
under stjernehimlen,

63
00:04:24,022 --> 00:04:26,196
vi gik hjem
med et løfte om at gøre det.

64
00:04:40,176 --> 00:04:42,109
[Klokker]

65
00:04:49,979 --> 00:04:54,224
Bevægelsernes kernetro
ligesom unitaren

66
00:04:54,259 --> 00:04:56,088
og universalistiske bevægelser,

67
00:04:56,123 --> 00:04:59,333
tro på frihed--
tankefrihed -

68
00:04:59,368 --> 00:05:04,545
i brugen af fornuften,
og tolerance over for forskel.

69
00:05:04,580 --> 00:05:07,445
Mand: Det er en tro, der
meget vigtigt understreger

70
00:05:07,479 --> 00:05:11,207
at formen på menneskets historie,
historiens fremtid

71
00:05:11,241 --> 00:05:13,451
er i menneskelige hænder.

72
00:05:13,485 --> 00:05:16,937
En unitarisk minister
med dyb overbevisning,

73
00:05:16,971 --> 00:05:19,871
en kvinde, der havde været dybt
begået hele sit liv

74
00:05:19,905 --> 00:05:21,493
til social retfærdighed,

75
00:05:21,528 --> 00:05:24,531
to personer meget opmærksomme
af verden omkring dem,

76
00:05:24,565 --> 00:05:27,568
blev udleveret
en utrolig invitation,

77
00:05:27,603 --> 00:05:30,847
en meget skræmmende invitation,
en meget krævende invitation

78
00:05:30,882 --> 00:05:32,366
på grund af dets implikationer

79
00:05:32,401 --> 00:05:34,368
for deres familie
og deres kirke,

80
00:05:34,403 --> 00:05:42,376
men en enorm mulighed
faktisk at ændre historien.

81
00:05:42,411 --> 00:05:44,758
Hanks som Waitstill: Det havde jeg aldrig
følte sig hjemme på jurastudiet.

82
00:05:44,792 --> 00:05:47,312
Jeg tog min grad
med vedvarende taknemmelighed

83
00:05:47,347 --> 00:05:48,486
for sin strenge træning

84
00:05:48,520 --> 00:05:52,352
i analytisk
og konceptuel tænkning,

85
00:05:52,386 --> 00:05:55,389
men al den tid,
Jeg havde følt en glæde

86
00:05:55,424 --> 00:05:58,944
i udførelsen af tjenesten,
i arbejde med børn,

87
00:05:58,979 --> 00:06:02,465
i venskab og formål
af frikirken.

88
00:06:02,500 --> 00:06:04,812
Efter endt uddannelse
fra Harvard Law School,

89
00:06:04,847 --> 00:06:07,677
Jeg fandt mit sande kald.

90
00:06:07,712 --> 00:06:10,024
Mendelsohn: Waitstill Sharp
var den slags minister

91
00:06:10,059 --> 00:06:11,612
Jeg ville gerne være det.

92
00:06:11,647 --> 00:06:15,547
Det vil sige, han var ikke bare
præsten for en sognekirke.

93
00:06:15,582 --> 00:06:17,515
Han var en borgerlig skikkelse.

94
00:06:17,549 --> 00:06:19,724
Han var interesseret
i samfundet

95
00:06:19,758 --> 00:06:21,139
hvor han arbejdede.

96
00:06:21,173 --> 00:06:24,004
Han var interesseret
i verdensanliggender.

97
00:06:24,038 --> 00:06:28,560
Han var interesseret i behovet
for fred i verden.

98
00:06:28,595 --> 00:06:31,356
Hanks som Waitstill: Reason
og frihed er retningslinjerne

99
00:06:31,391 --> 00:06:33,565
for vores ærbødighed.

100
00:06:33,600 --> 00:06:37,500
Vi arbejder her
på et nyt eventyr,

101
00:06:37,535 --> 00:06:40,883
organisationen af en kirke
under regeringen

102
00:06:40,917 --> 00:06:44,162
af fornuft og frihed

103
00:06:44,196 --> 00:06:47,303
med demokratiet
af det amerikanske bymøde

104
00:06:47,337 --> 00:06:48,753
som dens form og ånd.

105
00:06:51,514 --> 00:06:55,242
Kvinde: Min mor var
Martha Sharp.

106
00:06:55,276 --> 00:06:57,900
Hendes familie forventede fuldt ud
det når min mor

107
00:06:57,934 --> 00:07:00,868
skulle til eksamen
fra gymnasiet

108
00:07:00,903 --> 00:07:02,698
hun ville komme ind på arbejdsmarkedet,

109
00:07:02,732 --> 00:07:08,117
gør hvad hun kunne
at tjene penge til familien.

110
00:07:08,151 --> 00:07:10,913
Da hun blev accepteret
med et fuldt stipendium

111
00:07:10,947 --> 00:07:13,087
på college,

112
00:07:13,122 --> 00:07:16,159
de smed alle hendes ejendele
ud af vinduet

113
00:07:16,194 --> 00:07:20,578
og fortalte hende, at det var hun
ikke længere velkommen.

114
00:07:20,612 --> 00:07:21,958
Goldman som Martha:
Min gymnasieårbog kalder mig

115
00:07:21,993 --> 00:07:23,719
"en god suffragist."

116
00:07:23,753 --> 00:07:27,308
De hævder, at jeg er progressiv
og avanceret.

117
00:07:27,343 --> 00:07:30,380
Jeg tror på en kvindes sted
er i hjemmet

118
00:07:30,415 --> 00:07:33,798
men kun halvdelen af tiden.

119
00:07:33,832 --> 00:07:36,283
Efter endt uddannelse
fra Brown University,

120
00:07:36,317 --> 00:07:39,562
Jeg blev socialrådgiver.

121
00:07:39,597 --> 00:07:41,633
Hun arbejdede i omkring et år
i Chicago

122
00:07:41,668 --> 00:07:44,084
ved et bopladshus
med mennesker

123
00:07:44,118 --> 00:07:48,502
fra alle slags
af forskellig baggrund.

124
00:07:48,537 --> 00:07:50,849
Det var noget der
hun virkelig tog til.

125
00:07:50,884 --> 00:07:53,921
Jeg kan lige forestille mig hende
med denne mangfoldighed af mennesker.

126
00:07:56,924 --> 00:08:00,652
Det tror jeg, Martha og Waitstill havde
et meget foreneligt ægteskab.

127
00:08:00,687 --> 00:08:03,793
Det troede han, hun var
ret unik, smuk.

128
00:08:06,347 --> 00:08:08,108
Goldman som Martha: Vent stille
så meget smuk ud

129
00:08:08,142 --> 00:08:11,283
med stærke, muskuløse skuldre
fra at bygge stenmure

130
00:08:11,318 --> 00:08:13,354
med sin far.

131
00:08:13,389 --> 00:08:15,909
Han havde en smuk,
let humoristisk sans

132
00:08:15,943 --> 00:08:18,014
og et kreativt sind.

133
00:08:18,049 --> 00:08:21,397
Et skødesløst knyttet slips
og knust filthat

134
00:08:21,431 --> 00:08:23,295
gav et afslappet præg
til hvad ellers

135
00:08:23,330 --> 00:08:26,920
kunne have foreslået
en ret formel person.

136
00:08:26,954 --> 00:08:28,818
Difiglia: De havde det samme
orientering mod livet,

137
00:08:28,853 --> 00:08:30,440
samme tro,
samme forstand

138
00:08:30,475 --> 00:08:32,166
af forpligtelse,

139
00:08:32,201 --> 00:08:34,272
af at ville gøre ting
for andre.

140
00:08:50,012 --> 00:08:51,254
[Mængden jubler]

141
00:08:51,289 --> 00:08:55,742
Kvinde: Hitler kom til magten
30. januar 1933.

142
00:08:55,776 --> 00:09:01,333
Inden for et halvt år,
hver enkelt jødes liv

143
00:09:01,368 --> 00:09:04,923
bor i Tyskland--
det er en halv million mennesker--

144
00:09:04,958 --> 00:09:09,756
blev ændret,
radikalt ændret.

145
00:09:09,790 --> 00:09:10,895
[Mand råber tysk]

146
00:09:10,929 --> 00:09:15,796
Hitler var fuldstændig fikset
på ideen

147
00:09:15,831 --> 00:09:21,422
at få hver person hjem
med "tysk blod",

148
00:09:21,457 --> 00:09:25,081
og så for dem, der ikke gjorde det
flytte tilbage til riget,

149
00:09:25,116 --> 00:09:29,016
hans idé var, at Riget
ville flytte ud til dem.

150
00:09:30,742 --> 00:09:33,469
Han havde enorm succes.

151
00:09:35,022 --> 00:09:36,955
[Flyvemaskiner, der flyver over hovedet]

152
00:09:36,990 --> 00:09:43,548
Kvinde: De var som fluer
over Wien, de nazistiske fly,

153
00:09:43,583 --> 00:09:46,516
og selvfølgelig mennesker
anerkendte ikke faktum

154
00:09:46,551 --> 00:09:53,213
at dette skulle være
så dødelig for - for enhver jøde

155
00:09:53,247 --> 00:09:59,357
eller nogen, der var imod nazisterne.

156
00:09:59,391 --> 00:10:00,910
[Jubler]

157
00:10:00,945 --> 00:10:06,606
Dwork: Østrigerne hilste
ham med stor jubel.

158
00:10:06,640 --> 00:10:10,575
Mand: Jeg var kun
15 1/2 år på det tidspunkt,

159
00:10:10,610 --> 00:10:14,165
men jeg så vinduer
af jødiske butikker ødelagt

160
00:10:14,199 --> 00:10:16,098
og - og ting er lige stjålet.

161
00:10:16,132 --> 00:10:17,444
[Glasset går i stykker]

162
00:10:17,478 --> 00:10:19,066
[Utydelig snak]

163
00:10:25,417 --> 00:10:27,972
Den første ændring jeg husker er
det faktum, at der var

164
00:10:28,006 --> 00:10:31,044
dette berømte tegn
om "Ingen jøder i parken."

165
00:10:31,078 --> 00:10:32,977
Det var en kæmpe ting for mig
fordi parken

166
00:10:33,011 --> 00:10:34,703
er der hvor du mødte dine venner,

167
00:10:34,737 --> 00:10:37,395
parken er, hvor du boede
om sommeren,

168
00:10:37,429 --> 00:10:41,192
og det var der altså store tegn på
sagde: "Ingen jøder i parken,"

169
00:10:41,226 --> 00:10:44,920
og jeg husker
en generel følelse af angst.

170
00:10:44,954 --> 00:10:46,369
Jeg husker en generel sans...

171
00:10:46,404 --> 00:10:47,888
"Åh, hørte du det
sådan og så

172
00:10:47,923 --> 00:10:49,787
blev deporteret til Dachau?"

173
00:10:49,821 --> 00:10:51,789
Folk taler om

174
00:10:51,823 --> 00:10:52,928
den slags.

175
00:10:55,378 --> 00:10:57,967
Vi var ikke klar over hvor hurtigt
det skulle blive

176
00:10:58,002 --> 00:10:59,520
umuligt at flygte,

177
00:10:59,555 --> 00:11:01,868
men på det tidspunkt
hvis du ville væk,

178
00:11:01,902 --> 00:11:03,904
de sagde: "Held og lykke. Gå."

179
00:11:03,939 --> 00:11:05,423
Så det var min far.

180
00:11:05,457 --> 00:11:07,114
Så blev min mor og jeg

181
00:11:07,149 --> 00:11:10,428
indtil mine bedsteforældre
var bange for at sende mig i skole

182
00:11:10,462 --> 00:11:12,533
fordi de stenede
de jødiske børn

183
00:11:12,568 --> 00:11:14,294
på vej til skole.

184
00:11:14,328 --> 00:11:17,435
[Jubler]

185
00:11:17,469 --> 00:11:19,402
Braunfield: Vi boede lige ved siden af
til rådhuset,

186
00:11:19,437 --> 00:11:21,957
så vi var lige i midten
hvor alting

187
00:11:21,991 --> 00:11:24,511
foregik,
og jeg husker

188
00:11:24,545 --> 00:11:27,203
rådhuset bliver pyntet op
med blomster,

189
00:11:27,238 --> 00:11:31,207
og jeg husker jubelen
folk på Ringstrasse.

190
00:11:33,002 --> 00:11:35,971
Jeg husker store streger
foran ambassaden,

191
00:11:36,005 --> 00:11:37,835
og så Gestapo
ville komme med

192
00:11:37,869 --> 00:11:41,217
og vælge folk ud af køerne
og send dem væk.

193
00:11:41,252 --> 00:11:43,944
Jeg vidste, at der var
noget meget galt

194
00:11:43,979 --> 00:11:46,222
fordi mine forældre
var meget kede af,

195
00:11:46,257 --> 00:11:49,674
og jeg kunne se, at det var det
en meget dårlig situation.

196
00:11:51,089 --> 00:11:54,852
Vi havde, øh, oprindeligt
boet i Østrig.

197
00:11:54,886 --> 00:11:57,647
Efter tyskerne
besatte Wien,

198
00:11:57,682 --> 00:12:01,410
så lykkedes det mig at flygte
til Prag.

199
00:12:01,444 --> 00:12:04,931
Dwork: Først var Anschluss
i marts 1938,

200
00:12:04,965 --> 00:12:07,657
annekteringen af Østrig.

201
00:12:07,692 --> 00:12:12,386
Så kastede Hitler sit blik
på Sudeterlandet.

202
00:12:12,421 --> 00:12:14,319
Tyskerne dominerede

203
00:12:14,354 --> 00:12:16,597
i en kantstrimmel.

204
00:12:16,632 --> 00:12:18,703
Tjekkoslovakiet var, øh,
en fri tænkning,

205
00:12:18,738 --> 00:12:22,396
højt kultiveret,
relativt sofistikeret sted

206
00:12:22,431 --> 00:12:24,674
i disse mellemkrigsår.

207
00:12:24,709 --> 00:12:27,643
Dwork: Hitler var ivrig
at indarbejde

208
00:12:27,677 --> 00:12:31,371
de sudetertyskere
ind i riget.

209
00:12:33,269 --> 00:12:34,719
Hanks som Waitstill:
Den umiddelbare årsag

210
00:12:34,754 --> 00:12:37,791
af unitarisk intervention
i oversøisk ondskab

211
00:12:37,826 --> 00:12:41,105
er situationen
i Tjekkoslovakiet.

212
00:12:41,139 --> 00:12:43,141
Hvad skal vi gøre?

213
00:12:43,176 --> 00:12:47,905
Deres situation er desperat,
helt desperat.

214
00:12:47,939 --> 00:12:52,806
Det er for sent at vende ryggen til
på det, vi ved, der sker--

215
00:12:52,841 --> 00:12:55,050
huse bliver riflet,

216
00:12:55,084 --> 00:12:57,121
folk bliver slået,

217
00:12:57,155 --> 00:12:59,917
deres liv skabte
utålelig, elendig,

218
00:12:59,951 --> 00:13:03,713
uden nogen til at hjælpe dem overhovedet.

219
00:13:03,748 --> 00:13:07,372
Mine venner, jeg står foran jer
i dag og erklærer krig

220
00:13:07,407 --> 00:13:09,547
om Nazityskland.

221
00:13:09,581 --> 00:13:12,274
Se det onde, der står over for os.

222
00:13:13,620 --> 00:13:15,553
[Klokker]

223
00:13:19,212 --> 00:13:20,903
Goldman som Martha:
Om morgenen vores afgang,

224
00:13:20,938 --> 00:13:25,149
Jeg blev ramt af påvirkningen
af det lange fravær
fra børnene.

225
00:13:25,183 --> 00:13:27,807
Vores søn Hastings havde været det
meget modig over det,

226
00:13:27,841 --> 00:13:30,395
selvom han var ret ked af det.

227
00:13:30,430 --> 00:13:34,192
Martha Content, min lille pige,
hoppede op og ned,

228
00:13:34,227 --> 00:13:38,783
og råber: "Mor
og far går farvel."

229
00:13:38,818 --> 00:13:40,750
Jeg samlede hende op
i mine arme,

230
00:13:40,785 --> 00:13:45,203
forsøger at forklare det
vi ville være væk et stykke tid.

231
00:13:45,238 --> 00:13:49,069
Heldigvis,
hun forstod ikke.

232
00:13:49,104 --> 00:13:53,418
Fjerner tårer i mine øjne
som hun ikke havde set,

233
00:13:53,453 --> 00:13:55,041
Jeg kyssede hende farvel.

234
00:14:01,357 --> 00:14:03,843
Vi sejlede
fra New York til London.

235
00:14:11,954 --> 00:14:14,923
Vi lærte mange ting
under den mellemlanding.

236
00:14:17,442 --> 00:14:18,547
Ved et hemmeligt møde

237
00:14:18,581 --> 00:14:21,964
med unitaren
og Quaker-ledelse,

238
00:14:21,999 --> 00:14:23,863
vi fik et kursus
i nogle af teknikkerne

239
00:14:23,897 --> 00:14:28,971
af at lave notater, som
kan ikke let tydes,

240
00:14:29,006 --> 00:14:31,318
og hvis vi ikke var i stand
at lave noter,

241
00:14:31,353 --> 00:14:33,734
hvordan man husker nøgleord

242
00:14:33,769 --> 00:14:36,876
og huske vigtige data.

243
00:14:36,910 --> 00:14:38,947
Det lærte vi hurtigt
vi skulle gøre

244
00:14:38,981 --> 00:14:42,364
meget af vores arbejde
i udlandet i hemmelighed.

245
00:14:42,398 --> 00:14:44,193
Vi lærte også forskellige metoder

246
00:14:44,228 --> 00:14:46,955
at ødelægge
belastende papirer,

247
00:14:46,989 --> 00:14:49,612
hvordan man konstaterer
hvis vi blev skygget,

248
00:14:49,647 --> 00:14:53,306
og forskellige måder
at undslippe tilhængere.

249
00:14:53,340 --> 00:14:55,273
Det blev vi advaret om
vi ville blive fulgt

250
00:14:55,308 --> 00:14:57,897
og udspioneret
gennem hele vores mission.

251
00:15:06,560 --> 00:15:08,183
Hanks som Waitstill:
Den 23. februar,

252
00:15:08,217 --> 00:15:10,771
vi red ind i Prag
på Orientekspressen.

253
00:15:13,774 --> 00:15:16,260
Som togbanen
til at stoppe i den bitre kulde

254
00:15:16,294 --> 00:15:20,505
af Wilson Station,
vi så et mærkeligt syn.

255
00:15:20,540 --> 00:15:22,749
Perronerne var fyldt op
med kvinder og børn

256
00:15:22,783 --> 00:15:25,027
grædende
på betongange.

257
00:15:26,995 --> 00:15:28,686
Vi blev mødt af Norbert Capek,

258
00:15:28,720 --> 00:15:31,378
leder af den unitariske kirke
i Prag.

259
00:15:31,413 --> 00:15:34,830
Han pegede på et stort tog
som var på vej ud

260
00:15:34,864 --> 00:15:37,902
fyldt med mænd, der var
flygter ud af landet.

261
00:15:40,353 --> 00:15:43,425
Det var tydeligt, at vi var kommet
til en nation i krise.

262
00:15:46,980 --> 00:15:48,706
Goldman som Martha:
Næste morgen,
Vent stille og jeg

263
00:15:48,740 --> 00:15:51,433
åbnede vores nye kontor
og begyndte at sortere

264
00:15:51,467 --> 00:15:53,021
gennem hundredvis
af sagsakter

265
00:15:53,055 --> 00:15:54,746
der strømmede ind.

266
00:15:56,541 --> 00:15:57,646
Hanks som Waitstill: Det var vi nødt til
vælg klasserne

267
00:15:57,680 --> 00:15:59,475
hvem vi ville hjælpe.

268
00:15:59,510 --> 00:16:01,339
Disse skulle så snuppes

269
00:16:01,374 --> 00:16:04,101
fra afbrændingen--
intellektuelle, redaktører,

270
00:16:04,135 --> 00:16:07,621
socialrådgivere, professorer,
og præster,

271
00:16:07,656 --> 00:16:13,455
hvis politiske optegnelser lavede
det var nødvendigt for dem at flygte.

272
00:16:13,489 --> 00:16:16,561
Dwork: Flygtninge
nødvendige dokumenter,

273
00:16:16,596 --> 00:16:21,463
de havde brug for penge,
de havde brug for hjælp.

274
00:16:21,497 --> 00:16:24,707
Sharps trådte
ind i det vakuum.

275
00:16:27,572 --> 00:16:30,403
Goldman som Martha: Vi havde lister
af tusindvis af navne,

276
00:16:30,437 --> 00:16:33,751
alle efterspørger
udrejsevisum,

277
00:16:33,785 --> 00:16:36,409
men det var ikke så nemt
som blot at anmode om visum

278
00:16:36,443 --> 00:16:38,100
fra et fremmed land.

279
00:16:39,964 --> 00:16:43,036
Gennem vores kontakter
i Boston, New York, London,

280
00:16:43,071 --> 00:16:46,660
og andre byer,
vi skulle sørge for job,

281
00:16:46,695 --> 00:16:48,938
steder at bo.

282
00:16:48,973 --> 00:16:52,080
Vi skulle matche flygtninge
i Prag med muligheder

283
00:16:52,114 --> 00:16:54,151
at bo og arbejde i udlandet.

284
00:16:56,049 --> 00:17:00,778
De vidste, at deres mission
var materiel lettelse

285
00:17:00,812 --> 00:17:06,680
og også for at hjælpe dem
i fare komme ud.

286
00:17:06,715 --> 00:17:08,579
Goldman som Martha: Det vidste vi
Gestapo overvågede

287
00:17:08,613 --> 00:17:10,063
vores mail.

288
00:17:10,098 --> 00:17:12,583
Vores breve skulle smugles
på transportfly

289
00:17:12,617 --> 00:17:16,552
for at sikre deres levering.

290
00:17:16,587 --> 00:17:19,038
Den 14. marts gik jeg
til lufthavnen

291
00:17:19,072 --> 00:17:21,833
med hemmelige dokumenter
og var vidne til en begivenhed

292
00:17:21,868 --> 00:17:23,387
det ville have
en dyb virkning

293
00:17:23,421 --> 00:17:26,321
på resten af mit liv.

294
00:17:26,355 --> 00:17:29,082
Nicholas Winton havde arrangeret
et Kindertransport fly

295
00:17:29,117 --> 00:17:32,292
der skulle føre fra Prag
bære børn,

296
00:17:32,327 --> 00:17:35,054
samt dokumenter
Jeg havde taget med til lufthavnen.

297
00:17:38,091 --> 00:17:41,163
Forældrene havde medbragt slik
og andre små gaver,

298
00:17:41,198 --> 00:17:43,476
mens man siger de verdslige ting
det plejer man at sige

299
00:17:43,510 --> 00:17:45,409
før afsked,

300
00:17:45,443 --> 00:17:49,068
"Vær god.
Vi er snart sammen"

301
00:17:49,102 --> 00:17:54,107
hele tiden at vide
de ser dem måske ikke igen.

302
00:17:54,142 --> 00:17:55,350
Kvinde: Tiderne var så desperate.

303
00:17:55,384 --> 00:17:57,421
Folk var meget taknemmelige
hvis de kunne få

304
00:17:57,455 --> 00:18:00,631
deres børn
på transporterne.

305
00:18:00,665 --> 00:18:04,600
Jeg kan huske i lufthavnen
min mor gik

306
00:18:04,635 --> 00:18:09,122
op og ned med min søster
arm i arm ret eftertænksomt,

307
00:18:09,157 --> 00:18:12,850
så også at vi havde
vores slags sidste måltid,

308
00:18:12,884 --> 00:18:15,887
og, øh, min far
tog billeder.

309
00:18:19,926 --> 00:18:21,859
Flyet blev annonceret.

310
00:18:21,893 --> 00:18:23,826
Goldman som Martha: Som hvert barn
trådte ud af udgangen,

311
00:18:23,861 --> 00:18:25,828
han eller hun vinkede
til deres forældre,

312
00:18:25,863 --> 00:18:28,210
løb over
den snedækkede mark,

313
00:18:28,245 --> 00:18:32,352
vinkede igen og klatrede
ombord på flyet.

314
00:18:32,387 --> 00:18:35,700
Forældrenes selvkontrol
var utroligt.

315
00:18:35,735 --> 00:18:38,531
Smiler lyst,
øjne fyldt med tårer,

316
00:18:38,565 --> 00:18:40,119
de vinkede tilbage.

317
00:18:43,708 --> 00:18:47,816
Du ved, de troede en
af os kan måske undslippe.

318
00:18:47,850 --> 00:18:50,129
Han håbede
at komme til England.

319
00:18:51,716 --> 00:18:53,649
Goldman som Martha:
Pludselig kørte motoren,

320
00:18:53,684 --> 00:18:55,548
flyet lettede,

321
00:18:55,582 --> 00:18:59,862
og det var tabt
i de lave skyer.

322
00:18:59,897 --> 00:19:04,384
Nå, min mor og resten
af min familie selvfølgelig

323
00:19:04,419 --> 00:19:05,868
overlevede ikke.

324
00:19:07,870 --> 00:19:11,667
De ville være døde
i Auschwitz, ja.

325
00:19:11,702 --> 00:19:14,774
Nå, jeg vil helst ikke
gå og dvæl ved det,

326
00:19:14,808 --> 00:19:16,085
hvis du ikke gider.

327
00:19:28,546 --> 00:19:32,723
Goldman som Martha: Hvilket vanvid
har bragt os hertil?

328
00:19:32,757 --> 00:19:35,001
Både Waitstill og jeg
var sikkert

329
00:19:35,035 --> 00:19:37,452
og ubevidst amerikansk.

330
00:19:37,486 --> 00:19:40,006
Måske var det
vores fritænkende, demokratiske

331
00:19:40,040 --> 00:19:44,252
New England unitarisme
som nu bandt os til tjekkerne.

332
00:19:46,254 --> 00:19:47,910
Hanks som Waitstill:
Om morgenen den næste dag,

333
00:19:47,945 --> 00:19:52,432
den 15. marts 1939,
vi hørte nyheden.

334
00:19:54,089 --> 00:19:57,196
Den tyske hær var
krydser grænsen

335
00:19:57,230 --> 00:20:02,511
og fylder hele
af Tjekkoslovakiet.

336
00:20:02,546 --> 00:20:05,997
Ethvert spor af tjekkoslovakisk
demokratiet forsvandt

337
00:20:06,032 --> 00:20:10,243
da de grå tropper strømmede ind
gennem den faldende sne.

338
00:20:10,278 --> 00:20:11,865
Goldman som Martha: Vi fandt
en enorm skare venter

339
00:20:11,900 --> 00:20:14,178
i sneen udenfor vores kontor.

340
00:20:14,213 --> 00:20:15,904
Republikken var død.

341
00:20:15,938 --> 00:20:17,699
Deres håb var støv,

342
00:20:17,733 --> 00:20:20,080
og de var blevet forrådt
af deres venner

343
00:20:20,115 --> 00:20:22,048
Frankrig og Storbritannien,

344
00:20:22,082 --> 00:20:24,464
som havde krævet tjekkerne
at handle moralsk

345
00:20:24,499 --> 00:20:27,018
mens de selv
solgt dem ud

346
00:20:27,053 --> 00:20:28,606
for deres egen sikkerhed.

347
00:20:33,611 --> 00:20:36,752
15 marts, åh,
Det glemmer jeg aldrig.

348
00:20:36,787 --> 00:20:40,100
Det sneede og regnede,

349
00:20:40,135 --> 00:20:42,758
og min mor sagde, at jeg ikke gjorde det
skal op

350
00:20:42,793 --> 00:20:44,381
fordi tyskerne invaderede.

351
00:20:48,316 --> 00:20:51,664
Og min mor fik
i sengen med mig,

352
00:20:51,698 --> 00:20:53,355
og der var vi.

353
00:20:53,390 --> 00:20:55,495
I stedet for at spise morgenmad,

354
00:20:55,530 --> 00:20:59,499
vi lå bare i sengen,
og min mor var meget ked af det,

355
00:20:59,534 --> 00:21:03,227
så det var den 15. marts

356
00:21:03,262 --> 00:21:04,884
gennem et barns øjne.

357
00:21:09,820 --> 00:21:14,618
Mand: Jeg fandt ud af, at min far
døde af et hjerteanfald

358
00:21:14,652 --> 00:21:18,587
fordi han var så optaget
ved invasionen af Prag,

359
00:21:18,622 --> 00:21:27,596
og det var så min 15
marts 1939, erfaring.

360
00:21:30,358 --> 00:21:33,568
Oestreicher: Tusinder
af soldater, der marcherer,

361
00:21:33,602 --> 00:21:37,675
hundredvis af tanke
i rækker og så videre.

362
00:21:37,710 --> 00:21:42,991
Jeg kan kun fortælle dig
at tjekkerne stod der

363
00:21:43,025 --> 00:21:45,096
helt stille,

364
00:21:45,131 --> 00:21:48,341
ingen jubel, ingen buh,

365
00:21:48,376 --> 00:21:52,034
og selvfølgelig efter tyskerne
marcherede ind i Prag,

366
00:21:52,069 --> 00:21:55,728
det jødiske folk der--
og der var rigtig mange

367
00:21:55,762 --> 00:21:58,731
lever som flygtninge der--

368
00:21:58,765 --> 00:22:03,770
var i en absolut
kaotisk tilstand.

369
00:22:03,805 --> 00:22:05,979
Ingen vidste, hvad de skulle gøre.

370
00:22:07,602 --> 00:22:09,086
Hanks som Waitstill:
Et natligt udgangsforbud blev sat fast

371
00:22:09,120 --> 00:22:11,260
på byen Prag,

372
00:22:11,295 --> 00:22:14,022
annonceret i både det tjekkiske
og de tyske sprog.

373
00:22:14,056 --> 00:22:16,369
"Achtung! Achtung!"

374
00:22:16,404 --> 00:22:19,234
Og folket blev truet
med at blive skudt på syne,

375
00:22:19,268 --> 00:22:20,787
forlod gaderne

376
00:22:20,822 --> 00:22:23,065
og trak skyggerne ned
af deres huse.

377
00:22:26,448 --> 00:22:28,381
Goldman som Martha:
Den nat nazisterne invaderede,

378
00:22:28,416 --> 00:22:30,625
vi fandt ovnen
på Hotel Atlantic

379
00:22:30,659 --> 00:22:32,385
og begyndte at ødelægge
dokumenterne

380
00:22:32,420 --> 00:22:35,008
vi blev ved med vores arbejde.

381
00:22:35,043 --> 00:22:38,460
Selv klokken 4 om morgenen,
der var en kø af mennesker

382
00:22:38,495 --> 00:22:42,671
alle venter på deres tur
at nærme sig ovnen.

383
00:22:42,706 --> 00:22:45,467
Det var en stille linje.

384
00:22:45,502 --> 00:22:48,884
Fra denne nat,
ingen kunne stole på.

385
00:22:54,856 --> 00:22:57,928
Hanks som Waitstill: Klokken 11:00
vi stod på byens torv

386
00:22:57,962 --> 00:23:02,139
og så Hitler stå
i vinduet på slottet.

387
00:23:02,173 --> 00:23:04,003
Han begyndte at tale.

388
00:23:04,037 --> 00:23:06,419
Han lød endnu vildere
end udsendelserne

389
00:23:06,454 --> 00:23:09,491
vi havde hørt i radioen.

390
00:23:09,526 --> 00:23:12,391
Han var næsten ekstatisk
jeg tænkte,

391
00:23:12,425 --> 00:23:15,394
men han ser ud som han gør
på alle de billeder.

392
00:23:15,428 --> 00:23:17,603
[Mængden synger, "Sieg Heil!"]

393
00:23:17,637 --> 00:23:18,949
Goldman som Martha: Vi indså
at vi levede

394
00:23:18,983 --> 00:23:22,021
i frontlinjerne
mod nazismen.

395
00:23:22,055 --> 00:23:25,058
Wait still kiggede på mig
og holder min hånd fast,

396
00:23:25,093 --> 00:23:27,889
hviskede: "Mod."

397
00:23:30,063 --> 00:23:32,928
Manges opholdssted
af de vigtigste flygtninge

398
00:23:32,963 --> 00:23:34,309
var nu ukendte.

399
00:23:34,343 --> 00:23:36,415
Nogle siges at have
nået midlertidig sikkerhed

400
00:23:36,449 --> 00:23:38,520
i ambassaderne.

401
00:23:38,555 --> 00:23:41,109
Den britiske regering
havde givet os 6 timer at bringe

402
00:23:41,143 --> 00:23:43,836
flere anti-nazistiske ledere
til britisk helligdom

403
00:23:43,870 --> 00:23:46,873
hvis de kunne nås.

404
00:23:46,908 --> 00:23:49,635
Vi begyndte at dele op
de personer, der skal findes

405
00:23:49,669 --> 00:23:52,258
og bragt i sikkerhed.

406
00:23:52,292 --> 00:23:54,985
jeg skulle mødes
en unavngiven mand - Mr. X--

407
00:23:55,019 --> 00:23:56,814
og bringe ham til ambassaden.

408
00:23:56,849 --> 00:23:57,988
[Bilmotor starter]

409
00:24:01,025 --> 00:24:02,889
Senere samme aften,
Jeg fandt en taxa

410
00:24:02,924 --> 00:24:05,029
i det tidlige mørke

411
00:24:05,064 --> 00:24:06,479
og at bemærke, at chaufføren
havde en ledsager

412
00:24:06,514 --> 00:24:09,724
på forsædet,
gav en adresse, som var tæt på

413
00:24:09,758 --> 00:24:12,658
men faktisk ikke den ene
som var min destination.

414
00:24:15,384 --> 00:24:18,180
Ankommer til stedet,
Jeg betalte hastigt chaufføren

415
00:24:18,215 --> 00:24:20,424
og skyndte sig rundt om hjørnet,

416
00:24:20,459 --> 00:24:22,875
gemmer sig i den første døråbning
at se at se

417
00:24:22,909 --> 00:24:26,395
om jeg blev fulgt.

418
00:24:26,430 --> 00:24:28,432
Ledsageren kom rundt
samme hjørne

419
00:24:28,467 --> 00:24:31,021
og så op og ned
gaden.

420
00:24:31,055 --> 00:24:32,332
[Hornet tuder]

421
00:24:32,367 --> 00:24:35,370
Chaufføren tudede.
Mit hjerte sprang et slag over.

422
00:24:35,404 --> 00:24:37,717
Jeg indså, at chaufførens
associeret skal være

423
00:24:37,752 --> 00:24:40,133
en Gestapo-agent.

424
00:24:40,168 --> 00:24:41,825
Jeg gjorde mig selv flad
mod mørket

425
00:24:41,859 --> 00:24:43,102
af indgangen.

426
00:24:46,001 --> 00:24:48,417
[Hund gøer]

427
00:24:48,452 --> 00:24:50,799
Han gik lige forbi.

428
00:24:50,834 --> 00:24:54,665
Efter han passerede,
Jeg gik ind i bygningen.

429
00:24:54,700 --> 00:24:56,253
Jeg gik op ad trappen
til femte sal

430
00:24:56,287 --> 00:24:57,806
og bankede på døren.

431
00:24:59,981 --> 00:25:03,536
Døren gik op,
og en mand stod foran mig.

432
00:25:03,571 --> 00:25:06,953
Han hviskede: "Jeg er hr. X."

433
00:25:06,988 --> 00:25:08,783
Jeg fortalte ham det
om Gestapo-agenten

434
00:25:08,817 --> 00:25:11,026
i taxaen,
og vi styrtede ud

435
00:25:11,061 --> 00:25:12,545
ind i sne og vind.

436
00:25:14,616 --> 00:25:19,034
På gåturen passerede vi intet mindre
end 3 Gestapo-patruljemænd.

437
00:25:19,069 --> 00:25:21,692
Hver gang talte jeg
på forhastet, klart engelsk

438
00:25:21,727 --> 00:25:24,868
at vi var på vej
til den britiske ambassade.

439
00:25:24,902 --> 00:25:27,215
Foregiver, at hr. X
var min mand,

440
00:25:27,249 --> 00:25:31,046
Jeg insisterede på, at hr. Sharp
og jeg var allerede forsinket

441
00:25:31,081 --> 00:25:36,120
og vi var påkrævet
af ambassadøren Mr. Swanson.

442
00:25:36,155 --> 00:25:37,743
Mit hjerte hamrede
som dørene til ambassaden

443
00:25:37,777 --> 00:25:39,227
var i syne...

444
00:25:41,091 --> 00:25:43,162
og den tredje patruljemand
holdt os op,

445
00:25:43,196 --> 00:25:45,820
kigger over mit pas.

446
00:25:45,854 --> 00:25:49,099
Han var skeptisk over for vores historie.

447
00:25:49,133 --> 00:25:52,585
Vi var nedkølede
til hjerte og knogler.

448
00:25:52,620 --> 00:25:55,139
Til sidst sagde han: "Gå!"

449
00:25:55,174 --> 00:25:57,556
og vinkede os
til ambassadedøren.

450
00:25:59,834 --> 00:26:04,148
Mr. X var en
af de heldige,

451
00:26:04,183 --> 00:26:05,702
men der var stadig
tusinder mere

452
00:26:05,736 --> 00:26:09,326
der var hårdt brug for
at komme ud.

453
00:26:09,360 --> 00:26:10,603
Næste morgen,
vi blev mødt

454
00:26:10,638 --> 00:26:14,055
med en strøm af flygtninge
tigger om enhver form for visum.

455
00:26:16,575 --> 00:26:19,785
Hanks som Waitstill:
Med de offentlige pladser
under konstant overvågning,

456
00:26:19,819 --> 00:26:21,269
kirkerne blev til
de eneste steder

457
00:26:21,303 --> 00:26:24,859
hvor folk kunne samles
i tal.

458
00:26:24,893 --> 00:26:26,826
Martha og jeg deltog i Unitaria,

459
00:26:26,861 --> 00:26:29,518
den første unitariske kirke
af Prag,

460
00:26:29,553 --> 00:26:32,625
og hørte en prædiken holdt
af Dr. Norbert Capek

461
00:26:32,660 --> 00:26:36,215
der var særligt fyldt
af dobbelt betydning.

462
00:26:36,249 --> 00:26:38,010
Efter gudstjenesten,
vi mødtes hemmeligt

463
00:26:38,044 --> 00:26:41,047
med Dr. Capek
og hans bestyrelse.

464
00:26:41,082 --> 00:26:44,533
De havde brug for os
at sende en besked.

465
00:26:44,568 --> 00:26:47,122
De ville have den amerikanske kirke
at forstå

466
00:26:47,157 --> 00:26:48,745
at de ville være trofaste
til døden

467
00:26:48,779 --> 00:26:52,956
til demokratiets idealer.

468
00:26:52,990 --> 00:26:54,889
Jeg vil aldrig glemme
deres brændende øjne,

469
00:26:54,923 --> 00:26:58,617
knyttede næver,
og en voldsom ånd, mens de talte.

470
00:27:01,274 --> 00:27:03,449
Franklin Roosevelt:
Et instrument tilbage
at møde krisen.

471
00:27:03,483 --> 00:27:06,003
Goldman som Martha:
I et flygtigt øjeblik,
vi havde det forgæves håb

472
00:27:06,038 --> 00:27:07,487
at de presserende behov
af checkfolkene

473
00:27:07,522 --> 00:27:11,457
kan flytte den amerikanske kongres
at åbne landets døre.

474
00:27:11,491 --> 00:27:15,806
Martha og Waitstill Sharp
måtte kæmpe

475
00:27:15,841 --> 00:27:18,947
imod indvandringen
restriktioner

476
00:27:18,982 --> 00:27:21,398
af deres egen regering.

477
00:27:21,432 --> 00:27:23,124
Goldman som Martha: Vores anmodninger
til særlige hensyn

478
00:27:23,158 --> 00:27:26,196
blev ignoreret
i Washington.

479
00:27:26,230 --> 00:27:28,681
Den gamle amerikanske kvote
for Tjekkoslovakiet

480
00:27:28,716 --> 00:27:31,857
tilladt 2.800 tjekkere
for at komme ind i USA årligt

481
00:27:31,891 --> 00:27:34,583
om immigrationsvisum.

482
00:27:34,618 --> 00:27:36,516
I det tempo,
indså de fleste flygtninge

483
00:27:36,551 --> 00:27:38,277
at de kan vente
flere årtier

484
00:27:38,311 --> 00:27:40,555
at få et amerikansk visum,

485
00:27:40,589 --> 00:27:43,765
men kigger så langt
ind i fremtiden var en luksus.

486
00:27:43,800 --> 00:27:46,112
For de fleste flygtninge
deres største behov

487
00:27:46,147 --> 00:27:48,943
var ved at finde en sikker seng
for natten.

488
00:27:48,977 --> 00:27:53,844
Dwork: Der var en enorm
anti-immigrant følelse,

489
00:27:53,879 --> 00:27:59,194
antisemitisme,
og dyb racisme.

490
00:28:01,265 --> 00:28:05,269
Oestreicher: Intet land,
bogstaveligt talt intet land

491
00:28:05,304 --> 00:28:10,067
var parat til at tage
jødiske flygtninge.

492
00:28:10,102 --> 00:28:13,726
Efter nazisternes indtog i Prag,

493
00:28:13,761 --> 00:28:18,041
vi fandt ud af det meget hurtigt
for at komme længere,

494
00:28:18,075 --> 00:28:22,252
hvor vi kunne bo permanent,
var næsten umuligt.

495
00:28:22,286 --> 00:28:23,667
Goldman som Martha:
Jeg vil aldrig glemme chokket

496
00:28:23,702 --> 00:28:27,050
da jeg så en jødisk mand
bliver misbrugt på gaden.

497
00:28:27,084 --> 00:28:29,155
Jeg ville have grædt
højt i vrede

498
00:28:29,190 --> 00:28:33,194
hvis Waitstill ikke havde tavs
mit spontane udbrud.

499
00:28:33,228 --> 00:28:35,921
Hele mit liv,
Jeg hadede uretfærdighed,

500
00:28:35,955 --> 00:28:38,889
og som jeg talte med enkelte
jødiske flygtninge,

501
00:28:38,924 --> 00:28:42,099
Jeg mærkede deres værdighed
og anerkendt

502
00:28:42,134 --> 00:28:45,689
deres fantastiske kapacitet
at hæve sig over nazistisk mishandling.

503
00:28:48,036 --> 00:28:50,694
Den 24. marts mødte jeg
med Tessa Rowntree

504
00:28:50,729 --> 00:28:53,214
fra Quaker undergrunden.

505
00:28:53,248 --> 00:28:56,320
Hun bad mig hjælpe med at smugle
grupper af flygtningefamilier

506
00:28:56,355 --> 00:28:58,978
med tog gennem hjertet
af Nazityskland.

507
00:29:06,089 --> 00:29:08,022
Braunfield: Så min far gik
gennem en hel del

508
00:29:08,056 --> 00:29:11,059
få tilladelse til at komme ud,

509
00:29:11,094 --> 00:29:13,993
og så var der dette problem
om hvordan du får

510
00:29:14,028 --> 00:29:18,135
fra Prag til London
uden at gå gennem Tyskland.

511
00:29:18,170 --> 00:29:19,999
Det er i bund og grund umuligt.

512
00:29:20,034 --> 00:29:21,794
[fløjter]

513
00:29:23,969 --> 00:29:25,971
Goldman som Martha: Grupperne
omfattede nogle af de mest eftersøgte

514
00:29:26,005 --> 00:29:29,043
og kendte antinazister
og deres familier,

515
00:29:29,077 --> 00:29:32,391
herunder en af de mest
berømte kirurger i verden,

516
00:29:32,425 --> 00:29:35,670
en kvindelig videnskabsmand,
og to journalister,

517
00:29:35,704 --> 00:29:38,121
men selvfølgelig havde vi det
at skjule deres identiteter.

518
00:29:38,155 --> 00:29:40,330
De skulle forlade landet
under dække

519
00:29:40,364 --> 00:29:41,883
af husstandsarbejdere

520
00:29:41,918 --> 00:29:43,643
så hvis deres papirer
blev tjekket

521
00:29:43,678 --> 00:29:49,028
de ser ud til at være enkle
gartnere, kokke eller landmænd.

522
00:29:49,063 --> 00:29:51,824
Når vi har lavet aftalerne
at tage flygtningene

523
00:29:51,859 --> 00:29:54,482
på denne farefulde tur,
Jeg vidste det ikke

524
00:29:54,516 --> 00:29:58,072
hvis jeg nogensinde ville se
Vent igen.

525
00:29:58,106 --> 00:29:59,418
Toget blev annonceret.

526
00:29:59,452 --> 00:30:03,491
Vi kom om bord, alle sammen
dybt rørt ved afskeden,

527
00:30:03,525 --> 00:30:07,909
for de var ikke sikre på, om vi
ville nå vores destination.

528
00:30:07,944 --> 00:30:11,913
Braunfield: Vi skulle
fra Prauge, Dresden,

529
00:30:11,948 --> 00:30:15,537
Leipzig, til den hollandske grænse.

530
00:30:17,022 --> 00:30:18,678
Goldman som Martha:
Hvis Gestapo skulle sigte os

531
00:30:18,713 --> 00:30:20,991
med at assistere
flygtningene til at flygte,

532
00:30:21,026 --> 00:30:24,823
fængsel ville være
en let sætning.

533
00:30:24,857 --> 00:30:28,102
Tortur og død
var de sædvanlige straffe.

534
00:30:32,934 --> 00:30:38,906
Ved den tyske grænse,
vores pas og visa
blev nøje undersøgt.

535
00:30:38,940 --> 00:30:40,459
Mit hjerte hamrede
som jeg troede

536
00:30:40,493 --> 00:30:45,153
om Waitstill, Hastings,
og unge Martha Indhold.

537
00:30:45,188 --> 00:30:48,950
[Mand taler tysk]

538
00:30:48,985 --> 00:30:51,953
Braunfield: Da du fik
til grænsen og sagde:

539
00:30:51,988 --> 00:30:53,368
"Alle Juden aussteigen."

540
00:30:53,403 --> 00:30:56,406
Alle jøderne måtte ud.

541
00:30:56,440 --> 00:30:58,891
De skiltes
mændene og kvinderne.

542
00:30:58,926 --> 00:31:02,826
Vi vidste ikke, om vi ville
nogensinde se hinanden igen.

543
00:31:02,861 --> 00:31:04,897
De tjekkede dig,
og de tjekkede dig virkelig.

544
00:31:04,932 --> 00:31:07,175
Jeg mener, det gjorde de
meget omhyggelig undersøgelse,

545
00:31:07,210 --> 00:31:09,384
enhver mulig åbning
i din krop.

546
00:31:11,731 --> 00:31:14,907
På et tidspunkt, den ene
af disse tyske officerer sagde,

547
00:31:14,942 --> 00:31:16,564
"Er det alt?"
og min far sagde: "Ja,"

548
00:31:16,598 --> 00:31:21,845
og de sagde, øh,
"Hvad er det på din finger?"

549
00:31:21,880 --> 00:31:24,641
og han sagde: "Nå, det er
en vielsesring,"

550
00:31:24,675 --> 00:31:27,816
og de sagde: "Nej, det er ikke--
det kan du ikke tage med dig."

551
00:31:27,851 --> 00:31:29,508
Så de tog den af,

552
00:31:29,542 --> 00:31:31,268
og det var enden
af hans vielsesring.

553
00:31:32,891 --> 00:31:35,100
Og kort efter toget
trukket ud af stationen,

554
00:31:35,134 --> 00:31:38,034
en SS-mand kom,
og det husker jeg.

555
00:31:38,068 --> 00:31:40,622
Det var en meget dramatisk ting.

556
00:31:42,659 --> 00:31:47,284
Så vi havde glæden ved at ride
med en SS-mand i 6 timer.

557
00:31:47,319 --> 00:31:51,012
Jeg sov det meste af tiden,
og min mor var rædselsslagen.

558
00:31:51,047 --> 00:31:52,945
Du ved, hvis jeg skulle
sparke ham eller noget,

559
00:31:52,980 --> 00:31:55,051
så ville det være
enden på os alle.

560
00:31:57,881 --> 00:32:01,091
Oestreicher: Vi var på rejse
gennem hele Tyskland.

561
00:32:01,126 --> 00:32:04,508
Vi fik ikke engang lov til at kigge
ud af vinduet, ser du.

562
00:32:07,477 --> 00:32:10,273
Øh, vinduerne skulle være
mørklagt hele tiden.

563
00:32:13,414 --> 00:32:16,141
Og jeg husker, se, disse
lange perioder, ser du,

564
00:32:16,175 --> 00:32:18,246
når den slet ikke bevægede sig.

565
00:32:22,216 --> 00:32:24,632
Goldman som Martha:
Ved den endelige grænseovergang,

566
00:32:24,666 --> 00:32:27,393
tolderne kom
ombord for at tjekke min liste

567
00:32:27,428 --> 00:32:30,120
mod deres dokumenter.

568
00:32:30,155 --> 00:32:32,467
Så hørte jeg mit navn kaldt.

569
00:32:32,502 --> 00:32:33,952
To af journalisterne
i mit parti

570
00:32:33,986 --> 00:32:36,161
stod på perronen
med deres bagage,

571
00:32:36,195 --> 00:32:38,163
skælvende af frygt.

572
00:32:38,197 --> 00:32:40,061
Embedsmændene havde
beordrede dem af toget

573
00:32:40,096 --> 00:32:41,994
og vi sender
dem tilbage til Tyskland

574
00:32:42,029 --> 00:32:44,997
fordi deres navne
optrådte ikke på min liste.

575
00:32:45,032 --> 00:32:49,312
Hurtigt vendte jeg mig væk og tilføjede
mændenes navne på listen.

576
00:32:49,346 --> 00:32:53,937
"Det er disse to mænd
i mit parti!"

577
00:32:53,972 --> 00:32:58,252
Han rystede på hovedet og sagde OK
deres pas,

578
00:32:58,286 --> 00:33:00,979
og vi klatrede alle ombord
toget endnu en gang.

579
00:33:16,891 --> 00:33:19,687
Braunfield: Og så
vi var i Holland,

580
00:33:19,721 --> 00:33:23,449
og jeg husker mine forældre
at være ekstatisk.

581
00:33:25,210 --> 00:33:28,868
Goldman som Martha:
Vi ankom til Holland
udmattet og lettet,

582
00:33:28,903 --> 00:33:31,388
og så tog jeg gruppen
med båd til London.

583
00:33:35,151 --> 00:33:37,912
[Skibshorn blæser]

584
00:33:45,402 --> 00:33:47,611
Oestreicher: Det har jeg
et billede, der viser os

585
00:33:47,646 --> 00:33:50,028
da vi først ankom
I England,

586
00:33:50,062 --> 00:33:53,307
og det viser
tøjet vi kom i,

587
00:33:53,341 --> 00:33:55,447
og de var østrigerne
nationaldragt,

588
00:33:55,481 --> 00:33:59,830
og det var bogstaveligt talt
det eneste tøj vi havde.

589
00:33:59,865 --> 00:34:02,143
Vi fik ikke lov
at tage noget andet.

590
00:34:04,594 --> 00:34:09,564
"Kære fru Sharp,
vi vil aldrig glemme

591
00:34:09,599 --> 00:34:12,533
"hvad du har gjort for os

592
00:34:12,567 --> 00:34:16,330
og vil gerne takke dig
fra dybden af vores hjerter."

593
00:34:23,475 --> 00:34:26,961
Goldman som Martha: Hvert liv
vi rørte havde sit eget drama.

594
00:34:26,995 --> 00:34:30,999
Man kan kun klare sig
et mirakel af og til,

595
00:34:31,034 --> 00:34:33,036
men en serie
af mirakler kan ske

596
00:34:33,071 --> 00:34:35,383
når mange mennesker
blive bekymret

597
00:34:35,418 --> 00:34:38,110
og er villige til at handle
på det rigtige tidspunkt.

598
00:34:47,326 --> 00:34:54,989
Tyskerne beordrede alle flygtninge
hjælpe- og bistandsoperationer

599
00:34:55,023 --> 00:34:57,785
at ophøre.

600
00:34:57,819 --> 00:35:01,685
Hanks som Waitstill: Vi fodrede
350 flygtninge 2 måltider hver dag

601
00:35:01,720 --> 00:35:04,516
hos Frelsens Hær.

602
00:35:04,550 --> 00:35:07,105
En dag kom Gestapo
til vores kontor,

603
00:35:07,139 --> 00:35:09,590
foret flygtningemændene
vendt mod væggen,

604
00:35:09,624 --> 00:35:12,869
og en betjent slog
flygtningenes hoveder
med en revolver

605
00:35:12,903 --> 00:35:16,907
indtil de faldt meningsløse
i deres eget blod.

606
00:35:16,942 --> 00:35:19,393
Gestapo ledte efter
for anmeldte flygtninge

607
00:35:19,427 --> 00:35:22,913
at have spist
hos Frelsens Hær.

608
00:35:22,948 --> 00:35:26,089
Heller ikke flygtningene
det vidste heller ikke Gestapo

609
00:35:26,124 --> 00:35:28,988
at jeg var den amerikanske kilde
af disse måltider.

610
00:35:32,095 --> 00:35:33,717
Goldman som Martha: Vi fandt os
blev fulgt

611
00:35:33,752 --> 00:35:36,168
overalt hvor vi gik.

612
00:35:36,203 --> 00:35:38,826
Nazisterne begyndte at
tæt på nogen

613
00:35:38,860 --> 00:35:42,001
de troede var en fjende,

614
00:35:42,036 --> 00:35:44,694
og det tænkte de bestemt
at vi var fjender.

615
00:35:46,489 --> 00:35:47,766
Hanks som Waitstill:
Og i mellemtiden,

616
00:35:47,800 --> 00:35:51,563
vores hotelværelse var
søgt 3 gange.

617
00:35:51,597 --> 00:35:53,565
Vi må antage
af Gestapo,

618
00:35:53,599 --> 00:35:56,188
forsøger at finde ud af
hvad disse to skøre amerikanere

619
00:35:56,223 --> 00:35:59,709
lavede her.

620
00:35:59,743 --> 00:36:01,400
Goldman som Martha: Jeg fandt
mig selv så forstyrret

621
00:36:01,435 --> 00:36:03,747
af presset
og alvorlige konsekvenser

622
00:36:03,782 --> 00:36:06,302
at lave
den mindste fejl.

623
00:36:06,336 --> 00:36:09,408
Jeg ændrede mig fra en temmelig naiv,
venlig og udadvendt person

624
00:36:09,443 --> 00:36:11,307
der stolede på alle

625
00:36:11,341 --> 00:36:14,724
til en selvstændig
og stadig mere forsigtigt individ

626
00:36:14,758 --> 00:36:19,211
som begyndte at overveje
hvert ord talt.

627
00:36:19,246 --> 00:36:24,665
Dwork: Sharps var kommet ind
Tjekkoslovakiet den 23. februar,

628
00:36:24,699 --> 00:36:30,326
som er før tyskerne
var kommet ind i midten af marts.

629
00:36:30,360 --> 00:36:33,950
Det var meget heldigt
for dem begge

630
00:36:33,984 --> 00:36:38,230
fordi det betød det
de visa, de havde fået

631
00:36:38,265 --> 00:36:43,511
lod dem gå
og vende tilbage til landet

632
00:36:43,546 --> 00:36:45,237
på korte besøg.

633
00:36:47,101 --> 00:36:48,378
Goldman som Martha: Vi besluttede
det for at være

634
00:36:48,413 --> 00:36:51,899
den mest effektive
vi skulle skilles.

635
00:36:51,933 --> 00:36:53,935
Operationen desperat
behov for finansiering,

636
00:36:53,970 --> 00:36:56,835
og vi fik ikke
støtte nok.

637
00:36:56,869 --> 00:37:00,804
Jeg ville fortsætte med at handle
med individuelle sager i Prag,

638
00:37:00,839 --> 00:37:04,705
og Waitstill ville tage til udlandet
at rejse penge.

639
00:37:04,739 --> 00:37:06,569
Det var første gang
i vores ægteskab

640
00:37:06,603 --> 00:37:09,641
at vi ville være adskilt
i mere end et par dage.

641
00:37:18,270 --> 00:37:19,409
Waitstill skrev til mig

642
00:37:19,444 --> 00:37:22,274
fra Paris den 29. april,

643
00:37:22,309 --> 00:37:25,519
"Du er ikke kun smuk
men en mursten.

644
00:37:25,553 --> 00:37:28,142
"Den sjældne kombination
udtaler den perfekte kvinde,

645
00:37:28,176 --> 00:37:31,249
"svaret på søgen
af tiderne.

646
00:37:31,283 --> 00:37:33,354
"Jeg mener virkelig det her.

647
00:37:33,389 --> 00:37:36,392
"Venus og Minerva medvirkende
i én blandet statue

648
00:37:36,426 --> 00:37:38,946
"af skønhed og visdom.

649
00:37:38,980 --> 00:37:42,087
"Det er dig,
nogensinde min elskede frue.

650
00:37:42,121 --> 00:37:45,642
Din mest heldige tjener
Vent stadig."

651
00:37:49,094 --> 00:37:51,786
Hanks som Waitstill:
"173 Boulevard Saint-Germain,

652
00:37:51,821 --> 00:37:54,858
"Paris, Frankrig.

653
00:37:54,893 --> 00:37:58,552
"Kæreste Martha,
Disse lange tavsheder helt sikkert

654
00:37:58,586 --> 00:38:00,864
"forsøger.

655
00:38:00,899 --> 00:38:02,314
"Hvorfor skriver du ikke,

656
00:38:02,349 --> 00:38:05,697
"selvom du ikke sender mere
end et postkort?

657
00:38:05,731 --> 00:38:08,596
"Jeg vil bestemt håbe
for et ord fra dig i morgen.

658
00:38:08,631 --> 00:38:11,323
"Jeg tror, jeg bliver nødt til at prøve
for den sårede kærlighedssektion

659
00:38:11,358 --> 00:38:14,499
"i Paris Opera.

660
00:38:14,533 --> 00:38:17,295
"Skriv nu til mig.

661
00:38:17,329 --> 00:38:19,918
Altid din, Vent stille."

662
00:38:22,921 --> 00:38:24,923
Goldman som Martha:
"Min kære Waitstill,

663
00:38:24,957 --> 00:38:27,235
"Jeg er frygtelig ensom
uden dig,

664
00:38:27,270 --> 00:38:29,030
"og alt i dag,
Jeg har undret mig

665
00:38:29,065 --> 00:38:32,379
"hvordan jeg overhovedet kunne holde det ud
i yderligere 10 dage.

666
00:38:32,413 --> 00:38:33,966
"Det faktum at tænke
af Hastings

667
00:38:34,001 --> 00:38:36,279
"af i sin lille alenehed

668
00:38:36,314 --> 00:38:39,247
"og Martha alene
og dig i Paris

669
00:38:39,282 --> 00:38:43,838
"og af mig selv her
har været for tidligt.

670
00:38:43,873 --> 00:38:46,013
"Jeg tror, at oplevelsen
har fået mig til at indse

671
00:38:46,047 --> 00:38:49,499
"hvor meget jeg elsker dig
og hvor forfærdeligt det ville være

672
00:38:49,534 --> 00:38:52,157
hvis noget skulle
ske for dig."

673
00:38:54,711 --> 00:38:57,680
"Jeg har læst
Lady Chatterleys elsker,

674
00:38:57,714 --> 00:39:01,028
"hvilket jeg gerne vil diskutere
med dig når jeg kommer tilbage.

675
00:39:01,062 --> 00:39:05,204
"Sognet ville fornægte mig
hvis de kendte den bog.

676
00:39:05,239 --> 00:39:06,758
"Og jeg har tænkt
om tingene

677
00:39:06,792 --> 00:39:09,036
"det burde vi gøre
at vi ikke gør.

678
00:39:09,070 --> 00:39:11,418
"På en eller anden måde må vi begynde
at fortælle verden

679
00:39:11,452 --> 00:39:14,144
"hvor det bliver af.

680
00:39:14,179 --> 00:39:16,284
Al min kærlighed, Martha."

681
00:39:29,953 --> 00:39:32,646
Schulz: Inden da, Sharps
haft en væsentlig indflydelse.

682
00:39:32,680 --> 00:39:36,374
De havde også lært
at arbejde med systemet.

683
00:39:36,408 --> 00:39:38,928
Waitstill var især
god på det sorte marked,

684
00:39:38,962 --> 00:39:42,172
ved udveksling af tjekkisk valuta,
som var værdiløs

685
00:39:42,207 --> 00:39:44,934
uden for Tjekkoslovakiet
på det tidspunkt,

686
00:39:44,968 --> 00:39:46,867
for amerikansk valuta.

687
00:39:46,901 --> 00:39:49,283
Han ville betale ca
10 cents på dollaren

688
00:39:49,317 --> 00:39:51,043
for, øh, hver tjekkisk krone,

689
00:39:51,078 --> 00:39:54,564
og han ville yde
flygtningene en håndskrevet seddel,

690
00:39:54,599 --> 00:39:56,635
som indikerede det
da de kom til London

691
00:39:56,670 --> 00:39:59,431
eller når de fik t Paris
de kunne gå i en bank,

692
00:39:59,466 --> 00:40:02,917
og det ville de bytte
note for den lokale valuta,

693
00:40:02,952 --> 00:40:05,679
som var værd
et betydeligt beløb.

694
00:40:08,198 --> 00:40:09,786
Hanks som Waitstill:
Desperate tjekkiske folk

695
00:40:09,821 --> 00:40:12,030
nærmer sig mig
i stigende antal

696
00:40:12,064 --> 00:40:14,964
ville på en eller anden måde
åbne en mappe

697
00:40:14,998 --> 00:40:17,484
eller en lille kuffert
og trække baller ud

698
00:40:17,518 --> 00:40:19,900
af tjekkoslovakiske penge.

699
00:40:19,934 --> 00:40:21,936
Jeg gik med til at bytte
deres tjekkiske penge

700
00:40:21,971 --> 00:40:24,076
med amerikansk valuta
fra hvad som venstre

701
00:40:24,111 --> 00:40:26,665
af vores driftsmidler.

702
00:40:26,700 --> 00:40:28,287
Der var en glidende skala,

703
00:40:28,322 --> 00:40:32,740
den mest trængende får
den bedste valutakurs.

704
00:40:32,775 --> 00:40:35,571
De kunne ikke krydse grænsen
med udenlandsk valuta,

705
00:40:35,605 --> 00:40:39,126
så jeg gik ind og ud
af Prag 7 gange

706
00:40:39,160 --> 00:40:41,162
og placerede dollars
i banker strategisk

707
00:40:41,197 --> 00:40:46,064
i Genève, London og Paris
så hvis de kunne flygte

708
00:40:46,098 --> 00:40:48,238
deres penge ville være
venter på dem.

709
00:40:50,931 --> 00:40:52,208
Jeg vidste det var ulovligt

710
00:40:52,242 --> 00:40:55,142
men jeg gjorde det pga
Jeg havde intet andet valg.

711
00:40:55,176 --> 00:40:58,973
Jeg var hinsides
af civilisationen.

712
00:40:59,008 --> 00:41:01,562
Jeg skyldte ingen etik.

713
00:41:01,597 --> 00:41:03,875
Jeg skyldte ingen ærlighed
til nogen overhovedet

714
00:41:03,909 --> 00:41:08,604
hvis jeg kunne spare
udsatte menneskeliv.

715
00:41:08,638 --> 00:41:10,571
Alt skulle være
udføres i hovedet

716
00:41:10,606 --> 00:41:13,401
og som et æresord.

717
00:41:13,436 --> 00:41:15,576
Det havde jeg aldrig været
en god forhandler,

718
00:41:15,611 --> 00:41:17,958
men der kom et pludseligt overskud
af adrenalin født

719
00:41:17,992 --> 00:41:22,341
af mit had til nazisterne
og min hensigt,

720
00:41:22,376 --> 00:41:25,483
som kan kvalificere sig
som en kristen hensigt,

721
00:41:25,517 --> 00:41:28,071
at gøre så meget jeg kunne
for disse mennesker.

722
00:41:37,080 --> 00:41:39,255
Dwork: Sharps fortsatte.

723
00:41:41,050 --> 00:41:45,399
De blev ved med at udsætte
myndighederne

724
00:41:45,433 --> 00:41:50,266
indtil de kom til kontoret
og fandt dørene låst

725
00:41:50,300 --> 00:41:54,132
og møbler smidt ud
ud på gaden.

726
00:42:03,693 --> 00:42:06,420
Goldman som Martha:
Waitstill var gået ud
til et møde i Genève,

727
00:42:06,454 --> 00:42:09,630
og endelig Gestapo
rev hans tilbagesendelsestilladelse op

728
00:42:09,665 --> 00:42:14,186
så han ikke ville være det
kunne komme ind igen,

729
00:42:14,221 --> 00:42:16,672
og så fik jeg besked
fra min undergrund--

730
00:42:16,706 --> 00:42:19,709
"Nazisterne vil arrestere
dig og bringe dig i fængsel."

731
00:42:22,470 --> 00:42:23,851
[Toget fløjter]

732
00:42:23,886 --> 00:42:27,027
Jeg pakkede alt hvad jeg kunne,
kom ombord på et tog,

733
00:42:27,061 --> 00:42:30,099
og gik direkte op til London.

734
00:42:30,133 --> 00:42:31,445
Jeg mødte min mand,

735
00:42:31,479 --> 00:42:33,758
og vi sejlede begge tilbage
til USA

736
00:42:33,792 --> 00:42:35,587
på Queen Mary.

737
00:42:35,622 --> 00:42:38,521
[Skibshorn blæser]

738
00:42:38,556 --> 00:42:41,351
Hanks som Waitstill: Mens vi pløjede
vest gennem solbeskinnede hav,

739
00:42:41,386 --> 00:42:43,871
vi blev tilkaldt
til den store salon.

740
00:42:43,906 --> 00:42:46,149
Radioen knækkede nyhederne,

741
00:42:46,184 --> 00:42:47,323
og vi hørte stemmen

742
00:42:47,357 --> 00:42:48,738
af Englands premierminister

743
00:42:48,773 --> 00:42:49,739
"Det engelske parlament

744
00:42:49,774 --> 00:42:50,947
"erklærer, at en krigstilstand

745
00:42:50,982 --> 00:42:52,362
"får nu mellem

746
00:42:52,397 --> 00:42:53,536
"Det Forenede Kongerige

747
00:42:53,571 --> 00:42:56,574
og den kejserlige tysker
regering,"

748
00:42:56,608 --> 00:43:01,061
annoncerer slutningen
fred i vor tid.

749
00:43:01,095 --> 00:43:03,891
Ordren var blevet sendt ned
fra kaptajnens bro

750
00:43:03,926 --> 00:43:06,169
"Giv hende det maksimale."

751
00:43:06,204 --> 00:43:08,586
Skibet blev levende.

752
00:43:08,620 --> 00:43:10,484
Hun ramte de store bølger
af Nordatlanten

753
00:43:10,518 --> 00:43:12,244
med sådan vold,

754
00:43:12,279 --> 00:43:15,109
havet kom
lige over skibet.

755
00:43:15,144 --> 00:43:16,214
Goldman som Martha:
Det var vi ikke længere

756
00:43:16,248 --> 00:43:18,319
ombord på en civil oceanlinje.

757
00:43:18,354 --> 00:43:21,184
Vi var blevet et krigsmål.

758
00:43:21,219 --> 00:43:23,393
Vores skibs kurs
blev ændret til at løbe nordpå,

759
00:43:23,428 --> 00:43:26,604
for tyske ubåde havde
blevet rapporteret ret vest,

760
00:43:26,638 --> 00:43:31,712
venter på at sænke denne stolthed
af den britiske flåde.

761
00:43:31,747 --> 00:43:33,334
Koøjer blev fastgjort
og malet sort

762
00:43:33,369 --> 00:43:36,475
for at forhindre lyset
fra at vise,

763
00:43:36,510 --> 00:43:39,444
og ingen fik lov
at ryge på dækket om natten.

764
00:43:42,067 --> 00:43:44,691
Hanks som Waitstill: Dette var
det største skib i verden.

765
00:43:44,725 --> 00:43:48,764
Selvfølgelig var hun ingen match
for alle tyske torpedoer.

766
00:43:58,221 --> 00:44:00,189
Nå, hun klarede det.

767
00:44:00,223 --> 00:44:05,159
vi landede,
og kapitlet var slut.

768
00:44:05,194 --> 00:44:06,540
Goldman som Martha:
Vi lagde til i New York

769
00:44:06,574 --> 00:44:09,025
og var tilbage
i en anden verden.

770
00:44:09,060 --> 00:44:13,892
Kærlighed, børns arme,
rigelig mad,

771
00:44:13,927 --> 00:44:17,620
og den eneste spænding det
bekymrede amerikanere i september

772
00:44:17,655 --> 00:44:19,553
syntes at være
hvilket baseballhold

773
00:44:19,587 --> 00:44:20,865
ville vinde serien.

774
00:44:20,899 --> 00:44:23,315
[Mængden jubler]

775
00:44:23,350 --> 00:44:26,456
Det var de fleste amerikanere ikke
virkelig optaget af krigen.

776
00:44:26,491 --> 00:44:31,047
Det forstod de heller ikke
hvorfor det blev erklæret.

777
00:44:31,082 --> 00:44:33,601
Livet var stadig ret sikkert

778
00:44:33,636 --> 00:44:36,535
i det gode, gamle
Amerikas Forenede Stater.

779
00:44:36,570 --> 00:44:39,193
[Klokker]

780
00:44:39,228 --> 00:44:41,851
Martha Indhold:
Da mine forældre kom hjem,

781
00:44:41,886 --> 00:44:47,926
Jeg kan huske, at far ville skrive
hans prædikener på lørdag,

782
00:44:47,961 --> 00:44:51,654
han ville prædike om søndagen.

783
00:44:51,689 --> 00:44:56,866
Frokost ville være en QandA
om prædikenen.

784
00:44:56,901 --> 00:45:02,044
Jeg var virkelig ikke forfærdelig
begejstret for prædikenerne

785
00:45:02,078 --> 00:45:03,562
på det tidspunkt.

786
00:45:03,597 --> 00:45:04,909
Jeg var for ung.

787
00:45:07,083 --> 00:45:10,535
Da vi var i Lake Sunapee,

788
00:45:10,569 --> 00:45:12,537
det er bestemt en tid
som vi kan huske

789
00:45:12,571 --> 00:45:14,159
at vi var sammen.

790
00:45:33,800 --> 00:45:36,664
Schulz: The Sharps,
de har påtaget sig
denne rystende mission,

791
00:45:36,699 --> 00:45:38,839
de har haft succes,

792
00:45:38,874 --> 00:45:41,428
men situationen
er værre end nogensinde.

793
00:45:41,462 --> 00:45:44,224
Mange af de tjekkiske flygtninge
hvem Sharps

794
00:45:44,258 --> 00:45:46,951
havde hjulpet med at genbosætte sig i Frankrig

795
00:45:46,985 --> 00:45:50,609
nu var det selvfølgelig
truet endnu en gang

796
00:45:50,644 --> 00:45:54,406
fordi Tyskland var
truer Frankrig.

797
00:45:54,441 --> 00:45:56,374
Hanks som Waitstill:
I det sene forår 1940

798
00:45:56,408 --> 00:45:59,342
Jeg arbejdede på mit kontor
da der kom et telefonopkald

799
00:45:59,377 --> 00:46:01,828
fra Frederick Eliot.

800
00:46:01,862 --> 00:46:04,796
Han sagde: "Jeg vil gerne informere dig
det dig og Martha

801
00:46:04,831 --> 00:46:07,316
"er blevet valgt til at vende tilbage
til Europa denne sommer,

802
00:46:07,350 --> 00:46:10,112
tager afsted så snart du kan."

803
00:46:10,146 --> 00:46:11,976
Jeg blev overrasket
ved dette og sagde,

804
00:46:12,010 --> 00:46:16,221
"Dr. Eliot, min familie
er blevet brudt op.

805
00:46:16,256 --> 00:46:18,672
"Vi tæller ivrigt
på en ferie.

806
00:46:18,706 --> 00:46:20,847
"Min familie trænger til genforening.

807
00:46:20,881 --> 00:46:24,816
Jeg har to små børn
som har brug for et fast forældreskab."

808
00:46:24,851 --> 00:46:29,269
"Europa falder i stykker,
og du snakker om ferie?

809
00:46:29,303 --> 00:46:31,650
"Jeg vil ikke høre ordet.
Du skal gå.

810
00:46:31,685 --> 00:46:33,445
Der er ingen diskussion om det."

811
00:46:36,379 --> 00:46:39,451
Jeg gik forud hjem
og forklarede dette til Martha.

812
00:46:42,247 --> 00:46:44,042
Goldman som Martha:
Og jeg sagde nej.

813
00:46:44,077 --> 00:46:45,906
Vi havde lige været væk
måneder før,

814
00:46:45,941 --> 00:46:47,735
og jeg havde efterladt mine to børn,

815
00:46:47,770 --> 00:46:50,048
og det gjorde jeg virkelig ikke
ønsker at gå igen.

816
00:46:52,085 --> 00:46:54,156
Og så sad jeg i kirken
og blev overrasket

817
00:46:54,190 --> 00:46:56,434
da Frederick Eliot annoncerede

818
00:46:56,468 --> 00:47:00,645
at Waitstill og Martha Sharp
ville vende tilbage til Europa.

819
00:47:00,679 --> 00:47:04,062
Jeg troede, vi havde besluttet os
sammen ikke at gå.

820
00:47:07,755 --> 00:47:09,792
Hanks som Waitstill: Vi blev enige,
med alvorlige betænkeligheder

821
00:47:09,827 --> 00:47:12,174
om vores børn,

822
00:47:12,208 --> 00:47:13,589
at vi ville gå.

823
00:47:15,694 --> 00:47:19,491
Det var begyndelsen på hvornår
de begyndte at miste hinanden.

824
00:47:19,526 --> 00:47:24,324
Martha tog til Europa pga
hendes mand ville gå.

825
00:47:24,358 --> 00:47:27,603
Konen blev overvejet
at være mandens højre hånd.

826
00:47:27,637 --> 00:47:30,951
Hvis du er en ministerkone,
du gør

827
00:47:30,986 --> 00:47:32,228
en del af ministeriet.

828
00:47:32,263 --> 00:47:34,817
Det var bare sådan, det fungerede.

829
00:47:34,852 --> 00:47:36,301
Var jeg vred på min mor?

830
00:47:36,336 --> 00:47:38,821
Selvfølgelig var jeg vred
hos min mor.

831
00:47:40,478 --> 00:47:42,376
Jeg må have været vred
hos dem begge.

832
00:47:56,011 --> 00:47:59,600
Den oprindelige idé havde været
for et unitarisk kontor

833
00:47:59,635 --> 00:48:04,019
og base for operationer i Paris.

834
00:48:04,053 --> 00:48:08,092
Mand: Og til verdens
fuldstændig forbløffelse og frygt...

835
00:48:10,784 --> 00:48:13,442
Frankrig faldt.

836
00:48:13,476 --> 00:48:15,996
Tyskerne om 6 uger
erobrede det, man betragtede

837
00:48:16,031 --> 00:48:18,378
at være den stærkeste hær

838
00:48:18,412 --> 00:48:20,759
andet end Tyskland
på kontinentet.

839
00:48:26,420 --> 00:48:29,078
Hanks som Waitstill: Fordi
tyskerne havde invaderet Paris,

840
00:48:29,113 --> 00:48:33,082
Portugal var blevet
vores driftsgrundlag.

841
00:48:33,117 --> 00:48:35,464
Vi etablerede et kontor
på Hotel Metropole

842
00:48:35,498 --> 00:48:37,638
i Lissabon og tog kontakt

843
00:48:37,673 --> 00:48:39,192
med vores netværk
af redningsarbejdere

844
00:48:39,226 --> 00:48:41,780
at vurdere situationen.

845
00:48:41,815 --> 00:48:43,023
Det lærte vi tyskerne

846
00:48:43,058 --> 00:48:44,542
havde afbrudt alle forsyninger

847
00:48:44,576 --> 00:48:46,647
til det sydlige Frankrig.

848
00:48:46,682 --> 00:48:47,786
Mand: Nordfrankrig

849
00:48:47,821 --> 00:48:49,754
blev blokeret af den tyske hær,

850
00:48:49,788 --> 00:48:54,207
så intet kunne rejse,

851
00:48:54,241 --> 00:48:55,449
så selvfølgelig var der

852
00:48:55,484 --> 00:48:57,796
mangel på kød,
mangel på grøntsager,

853
00:48:57,831 --> 00:49:00,938
af frugter, af mælk.

854
00:49:00,972 --> 00:49:02,663
Goldman som Martha: Milk was
den ene ting, de havde brug for

855
00:49:02,698 --> 00:49:04,562
for at holde babyerne i live.

856
00:49:04,596 --> 00:49:07,496
Vent stille og jeg
begyndte at forhandle
med Nestlé Company

857
00:49:07,530 --> 00:49:12,570
at arrangere en kompliceret
levering med tog.

858
00:49:12,604 --> 00:49:14,986
6 uger senere efter mange forsinkelser,

859
00:49:15,021 --> 00:49:17,955
vi kunne endelig præsentere
en 13-tons toglast

860
00:49:17,989 --> 00:49:20,923
af mælkepulver
til de lokale jordemødre,

861
00:49:20,958 --> 00:49:23,684
hvem så distribuerede det
til de sultne børn.

862
00:49:25,928 --> 00:49:28,103
Situationen var stadig alvorlig.

863
00:49:28,137 --> 00:49:31,175
Alle var ramt
ved besættelsen af Frankrig,

864
00:49:31,209 --> 00:49:35,558
og der var en masseevakuering
mod syd.

865
00:49:35,593 --> 00:49:40,839
Det er da virkelig
flygtningeproblemet begynder.

866
00:49:40,874 --> 00:49:44,050
Folk blev paniske
og begyndte at gå

867
00:49:44,084 --> 00:49:46,190
ind på landet sydpå.

868
00:49:47,985 --> 00:49:51,402
Det var utroligt
at se udvandringen.

869
00:49:51,436 --> 00:49:55,130
Du skal visualisere
hundrede tusinde mennesker

870
00:49:55,164 --> 00:49:56,648
på vejene.

871
00:50:01,308 --> 00:50:04,415
Kvinde: Min far forlod Paris
på cykel,

872
00:50:04,449 --> 00:50:07,452
øh, tager lige hvad han--
hvad han kunne bære,

873
00:50:07,487 --> 00:50:10,524
hvilket virkelig var meget fornuftigt

874
00:50:10,559 --> 00:50:15,598
fordi folk der havde
biler og hunde og kanariefugle

875
00:50:15,633 --> 00:50:19,913
og madrasser og så videre
kørte fast på vejen.

876
00:50:19,947 --> 00:50:22,847
Min mor sagde,
"Vi tager afsted,"

877
00:50:22,881 --> 00:50:25,401
og vi lægger alt
ind i en bil

878
00:50:25,436 --> 00:50:31,235
der tilhørte, øh, en
af lægerne på hospitalet,

879
00:50:31,269 --> 00:50:33,547
og han skulle køre os
ud af byen,

880
00:50:33,582 --> 00:50:36,757
går mod
det sydlige Frankrig.

881
00:50:36,792 --> 00:50:39,622
Bilen blev overophedet.

882
00:50:39,657 --> 00:50:44,696
Vi forlod alle vores varer
midt på gaden.

883
00:50:44,731 --> 00:50:47,527
Vi blev beskudt af fly,

884
00:50:47,561 --> 00:50:52,773
og en fransk landmand
skubbede mig ned i jorden.

885
00:50:52,808 --> 00:50:54,430
Jeg troede, det var et spil.

886
00:50:54,465 --> 00:50:56,501
"Det her er bare sjovt"

887
00:50:56,536 --> 00:50:59,884
og min mor begyndte at græde.

888
00:50:59,918 --> 00:51:02,162
Langsomt får du--
du får beskeden

889
00:51:02,197 --> 00:51:06,856
at noget er
drastisk forkert.

890
00:51:06,891 --> 00:51:08,513
Goldman som Martha:
En million franskmænd med

891
00:51:08,548 --> 00:51:10,791
med tusindvis af belgiere
og andre udlændinge

892
00:51:10,826 --> 00:51:12,241
flygtede mod syd.

893
00:51:14,968 --> 00:51:18,799
De var alle fulde af frygt.

894
00:51:18,834 --> 00:51:21,768
Derfor det store spørgsmål
er "Hvordan gør I folk

895
00:51:21,802 --> 00:51:23,149
komme ud af Frankrig?"

896
00:51:23,183 --> 00:51:27,705
Og en måde var at få
dem ud ulovligt.

897
00:51:27,739 --> 00:51:33,090
Jeg blev kurer af
den amerikanske redningskomité.

898
00:51:33,124 --> 00:51:35,644
Jeg så meget ung ud.

899
00:51:35,678 --> 00:51:37,577
Jeg så meget arisk ud,

900
00:51:37,611 --> 00:51:40,235
og tro det eller ej,
meget uskyldig.

901
00:51:42,513 --> 00:51:48,070
Et interessant tilfælde er det
af forfatteren Lion Feuchtwanger.

902
00:51:48,105 --> 00:51:50,486
Lion Feuchtwanger havde været

903
00:51:50,521 --> 00:51:52,523
en meget vellykket
tysk-jødisk forfatter.

904
00:51:52,557 --> 00:51:57,217
Han havde søgt tilflugt
også til Frankrig.

905
00:51:57,252 --> 00:52:00,013
Paldiel: Han er jøde,
en anti-nazist,

906
00:52:00,047 --> 00:52:02,464
så når tyskerne,
øh, kom ind i Frankrig,

907
00:52:02,498 --> 00:52:05,294
de - de ønskede virkelig
at lægge hænderne på ham,

908
00:52:05,329 --> 00:52:07,848
det var Feuchtwanger
ret i fare.

909
00:52:11,335 --> 00:52:14,855
Dwork: Tyskerne,
de havde en liste

910
00:52:14,890 --> 00:52:17,962
af særlig
tysk-jødiske flygtninge

911
00:52:17,996 --> 00:52:20,965
hvem de ønskede at fængsle.

912
00:52:20,999 --> 00:52:23,554
Feuchtwanger var på listen.

913
00:52:26,384 --> 00:52:28,559
Uret tikkede.

914
00:52:30,940 --> 00:52:32,149
Rosenberg:
Og da han er tysk,

915
00:52:32,183 --> 00:52:34,944
han er sat
i en koncentrationslejr,

916
00:52:34,979 --> 00:52:37,292
i en fransk koncentrationslejr.

917
00:52:39,673 --> 00:52:41,641
Paldiel: Folk havde appelleret
til Eleanor Roosevelt,

918
00:52:41,675 --> 00:52:43,401
præsidentens hustru,

919
00:52:43,436 --> 00:52:45,162
at have denne meget berømte forfatter

920
00:52:45,196 --> 00:52:46,266
bragt til USA,

921
00:52:46,301 --> 00:52:47,716
og det skulle gøres
meget hurtigt

922
00:52:47,750 --> 00:52:51,547
før franskmændene vendte sig
ham over til tyskerne,

923
00:52:51,582 --> 00:52:54,516
og så en vis mand
på det amerikanske konsulat

924
00:52:54,550 --> 00:52:57,691
gik faktisk ud af sig selv
i en diplomatbil

925
00:52:57,726 --> 00:53:02,006
til den franske lejr
uden for byen Nimes.

926
00:53:02,040 --> 00:53:03,387
De stjal ham ud af lejren,

927
00:53:03,421 --> 00:53:05,216
og de bragte ham
til Marseille.

928
00:53:05,251 --> 00:53:10,221
Rosenberg: Han var livlig
ud og gemt først

929
00:53:10,256 --> 00:53:14,915
i Hiram Binghams villa.

930
00:53:14,950 --> 00:53:17,711
Nu var problemet at få
ham ud af Frankrig.

931
00:53:17,746 --> 00:53:19,368
Det franske politi
ledte efter ham.

932
00:53:21,957 --> 00:53:23,130
Hanks som Waitstill:
I det tidlige morgenmørke,

933
00:53:23,165 --> 00:53:24,580
Jeg steg på toget
med en gruppe

934
00:53:24,615 --> 00:53:26,686
af truede intellektuelle,

935
00:53:26,720 --> 00:53:30,241
inklusive Feuchtwanger
og hans kone Marta,

936
00:53:30,276 --> 00:53:31,967
og vi begyndte vores flugt.

937
00:53:34,866 --> 00:53:36,937
Vi var på toget
kun en halv time

938
00:53:36,972 --> 00:53:40,458
da en mand bankede på døren
til vores kupé.

939
00:53:40,493 --> 00:53:42,253
Jeg trådte udenfor,
og han sagde,

940
00:53:42,288 --> 00:53:45,429
"Hr. Sharp, du og dit parti
skal stå af ved næste stop.

941
00:53:45,463 --> 00:53:49,226
Dette tog bliver det
eftersøgt af franske agenter."

942
00:53:49,260 --> 00:53:52,056
Jeg vidste det ikke
hvordan han kendte mit navn.

943
00:53:52,090 --> 00:53:54,231
Det måtte jeg gå ud fra, han var
en operatør sendt

944
00:53:54,265 --> 00:53:56,957
af det amerikanske konsulat.

945
00:53:56,992 --> 00:53:58,096
I de næste par minutter,

946
00:53:58,131 --> 00:53:59,512
da vi nærmede os Narbonne, stod jeg over for

947
00:53:59,546 --> 00:54:00,927
den sværeste beslutning

948
00:54:00,961 --> 00:54:03,343
af mit liv, fordi jeg regnede med det

949
00:54:03,378 --> 00:54:04,931
at dette kan være en fælde...

950
00:54:07,347 --> 00:54:12,559
men i krigstid,
du skal stole på nogle mennesker.

951
00:54:12,594 --> 00:54:15,355
Det sagde operatøren
Vichy franske agenter, der handler

952
00:54:15,390 --> 00:54:17,944
på befaling af nazisterne
vidste, at vi var på vej

953
00:54:17,978 --> 00:54:20,291
mod grænsen.

954
00:54:20,326 --> 00:54:22,569
Jeg måtte tage ansvar
i de næste par minutter

955
00:54:22,604 --> 00:54:26,021
og beslutte, hvad du skal gøre.

956
00:54:26,055 --> 00:54:27,264
Jeg gik ned i længden
af toget

957
00:54:27,298 --> 00:54:29,231
og informerede stille og roligt gruppen

958
00:54:29,266 --> 00:54:32,407
at vi ville stå af
ved næste stop.

959
00:54:32,441 --> 00:54:34,823
Jeg bad dem om at sprede sig
da vi gik i land

960
00:54:34,857 --> 00:54:37,757
som om vi var turister
besøger Narbonne.

961
00:54:37,791 --> 00:54:41,070
Dette var meget vigtigt.

962
00:54:41,105 --> 00:54:42,727
Vi skulle gemme os
i flere timer

963
00:54:42,762 --> 00:54:46,593
indtil vi kunne fange
næste tog.

964
00:54:46,628 --> 00:54:49,216
Vi steg af toget,
og jeg blev hos Feuchtwanger,

965
00:54:49,251 --> 00:54:51,943
den mest eftersøgte mand
i gruppen.

966
00:54:51,978 --> 00:54:54,394
Vi spadserede nervøst
gennem Narbonne.

967
00:55:03,300 --> 00:55:06,061
Timerne gik endelig,
og gruppen gik ombord

968
00:55:06,095 --> 00:55:08,132
næste tog
til vores destination.

969
00:55:10,652 --> 00:55:13,344
Jeg var overrasket over at se
agenten igen.

970
00:55:13,379 --> 00:55:16,796
Han gav flere instruktioner
at gå i land ved Cerbere,

971
00:55:16,830 --> 00:55:18,591
hvor gruppen ville
hvile for natten.

972
00:55:21,525 --> 00:55:24,769
Jeg fik også besked på at komme på besøg
Dr. Otto Meyerhof,

973
00:55:24,804 --> 00:55:28,083
en jødisk nobelprisvinder
biokemiker, der gemte sig

974
00:55:28,117 --> 00:55:32,398
i en lille kystby
nord for Cerbere.

975
00:55:32,432 --> 00:55:33,951
Han var i en desperat tilstand,

976
00:55:33,985 --> 00:55:36,505
overbevist om, at han ville være det
taget til fange af nazisterne.

977
00:55:39,612 --> 00:55:44,030
Da vi gik langs stranden,
Jeg bad ham om at deltage i vores fest.

978
00:55:44,064 --> 00:55:48,483
[Vandslapning]

979
00:55:48,517 --> 00:55:51,278
Han ville ikke forpligte sig.

980
00:55:51,313 --> 00:55:53,315
Kvinde: Hvis du ikke havde
det franske udrejsevisum,

981
00:55:53,350 --> 00:55:55,697
virkelig måden at komme ud på
af Frankrig var faktisk

982
00:55:55,731 --> 00:55:58,113
at gå til fods
over bjergene.

983
00:55:59,701 --> 00:56:02,773
De brugte en rute, der
smuglere havde brugt.

984
00:56:06,224 --> 00:56:09,296
Hanks som Waitstill:
Vi var klar til
gøre vores flugt.

985
00:56:09,331 --> 00:56:13,749
Dette var en kompliceret mission,
og jeg var ikke alene.

986
00:56:13,784 --> 00:56:15,751
Det var et samarbejde

987
00:56:15,786 --> 00:56:19,065
med Varian Fry's
Redningsudvalget

988
00:56:19,099 --> 00:56:22,137
og Leon Ball, en modig amerikaner
der hjalp med at vejlede

989
00:56:22,171 --> 00:56:25,347
flygtninge over grænsen.

990
00:56:25,382 --> 00:56:28,143
Vi tog gruppen til start
af smuglernes vej,

991
00:56:28,177 --> 00:56:30,732
og ordren
af begivenheder var dette.

992
00:56:30,766 --> 00:56:34,425
De krydsede ville afgå
i intervaller på en halv time.

993
00:56:34,460 --> 00:56:37,428
Den mindst sandsynlige
at blive anerkendt ville gå først,

994
00:56:37,463 --> 00:56:40,742
med cigaretter og penge
at bestikke grænsevagterne.

995
00:56:40,776 --> 00:56:43,020
Jeg ville tage det hele
deres bagage med tog,

996
00:56:43,054 --> 00:56:47,956
planlægger at møde dem
på den anden side af grænsen.

997
00:56:47,990 --> 00:56:50,924
Dette er en ekstrem
belastende stigning.

998
00:56:50,959 --> 00:56:53,202
Bjergene er uforsonlige.

999
00:56:53,237 --> 00:56:56,482
Dette er ingenmandsland
mellem Frankrig og Spanien,

1000
00:56:56,516 --> 00:56:58,173
og jeg var ikke sikker
hvis de ville støde på

1001
00:56:58,207 --> 00:57:02,280
bevæbnede vagter eller slet ingen,

1002
00:57:02,315 --> 00:57:05,111
men charmen ved cigaretter
og pengene holdt fast,

1003
00:57:05,145 --> 00:57:07,596
og grænsevagterne
forblev korrupte.

1004
00:57:10,565 --> 00:57:12,463
Gruppen kom igennem,

1005
00:57:12,498 --> 00:57:13,844
og vi samlede
på en jernbanestation

1006
00:57:13,878 --> 00:57:15,742
på den spanske side
af grænsen,

1007
00:57:15,777 --> 00:57:17,744
venter på toget til Madrid.

1008
00:57:19,194 --> 00:57:21,748
4 timer senere,
vi ankom til Madrid,

1009
00:57:21,783 --> 00:57:24,095
hvor vi kunne fange
et tog til Lissabon

1010
00:57:24,130 --> 00:57:27,029
at gøre vores sidste rejse
på tværs af Atlanten.

1011
00:57:29,411 --> 00:57:31,620
[Skibshorn blæser]

1012
00:57:31,655 --> 00:57:33,898
Lion Feuchtwanger kom hjem
i den nederste køje

1013
00:57:33,933 --> 00:57:37,315
af min lille kahyt,
som skulle have været besat

1014
00:57:37,350 --> 00:57:40,905
af Martha Sharp.

1015
00:57:40,940 --> 00:57:43,011
Den første aften på båden,
han kiggede på mig

1016
00:57:43,045 --> 00:57:46,704
og smilende spørgende,
sagde: "Må jeg henvende mig til dig, hr.

1017
00:57:46,739 --> 00:57:50,950
"som om du er en karakter
i en af mine romaner?

1018
00:57:50,984 --> 00:57:53,331
"Hvorfor er du her
gør det du laver?

1019
00:57:53,366 --> 00:57:55,506
"Hvor meget får du udbetalt?

1020
00:57:55,541 --> 00:57:59,268
Er der en gevinst her
fra et eller andet bureau?"

1021
00:57:59,303 --> 00:58:02,099
Jeg sagde: "Jeg er ikke betalt
overhovedet nogen løn.

1022
00:58:02,133 --> 00:58:03,997
"Jeg synes noget forfærdeligt
derudover

1023
00:58:04,032 --> 00:58:08,899
"til det, der er overgået Europa
kommer til at ske nu.

1024
00:58:08,933 --> 00:58:10,348
"Jeg er ikke en helgen.

1025
00:58:10,383 --> 00:58:12,454
"Jeg er lige så dygtig
af den menneskelige naturs mange synder

1026
00:58:12,489 --> 00:58:14,421
"som enhver anden,

1027
00:58:14,456 --> 00:58:17,010
"men jeg tror på Guds vilje
skal fortolkes

1028
00:58:17,045 --> 00:58:19,668
ved friheden
af den menneskelige ånd."

1029
00:58:22,291 --> 00:58:25,674
"Jamen, det er overraskende
svar," sagde han.

1030
00:58:25,709 --> 00:58:28,781
"Du får nok belønning
ud af det?"

1031
00:58:28,815 --> 00:58:30,886
Jeg sagde: "Ja, det gør jeg.

1032
00:58:30,921 --> 00:58:35,339
"Vores liv, inklusive mit liv
og bestemt mine friheder,

1033
00:58:35,373 --> 00:58:37,859
"er i hænderne
af nogen,

1034
00:58:37,893 --> 00:58:41,103
og jeg kan ikke lide at se
fyre bliver skubbet rundt."

1035
00:58:54,841 --> 00:58:57,844
Endelig ankom vi
i New York Harbor,

1036
00:58:57,879 --> 00:59:00,882
dampede forbi
Frihedsgudinden,

1037
00:59:00,916 --> 00:59:04,575
og det havde aldrig betydet
lige så meget for mig som dengang...

1038
00:59:06,853 --> 00:59:09,718
men min begejstring varede kort.

1039
00:59:09,753 --> 00:59:12,859
Det vidste jeg Martha
stadig var i fare.

1040
00:59:12,894 --> 00:59:14,723
Hvordan skulle jeg fortælle det til vores børn
at deres mor

1041
00:59:14,758 --> 00:59:16,242
var du ikke kommet hjem?

1042
00:59:19,556 --> 00:59:23,180
Dette er det brev, jeg modtog
da jeg var 8 år gammel.

1043
00:59:26,355 --> 00:59:30,843
"Kære Hastings, jeg sender
du dette brev med klipperen.

1044
00:59:30,877 --> 00:59:34,363
"Jeg elsker dig,
og jeg savner dig meget.

1045
00:59:34,398 --> 00:59:37,366
"Nu har jeg nogle
meget vigtige nyheder fra dig.

1046
00:59:37,401 --> 00:59:40,646
"Her i Frankrig i dag,
børnene ikke har

1047
00:59:40,680 --> 00:59:42,889
"mad nok.

1048
00:59:42,924 --> 00:59:45,374
"Jeg kommer ikke hjem
med far.

1049
00:59:45,409 --> 00:59:47,963
"Jeg må vente, til jeg kan
lave alle arrangementer

1050
00:59:47,998 --> 00:59:50,932
"for børnene,

1051
00:59:50,966 --> 00:59:54,487
så jeg må opgive at se dig
indtil omkring din fødselsdag."

1052
00:59:58,215 --> 01:00:00,562
"Nu sender jeg dig min kærlighed
og mange kys,

1053
01:00:00,597 --> 01:00:02,357
kærlige mor."

1054
01:00:08,259 --> 01:00:09,916
Goldman som Martha: Jeg havde valgt
børns velfærd

1055
01:00:09,951 --> 01:00:10,952
som mit projekt

1056
01:00:10,986 --> 01:00:13,230
til denne tjenesterejse.

1057
01:00:13,264 --> 01:00:14,990
Hundredvis af familier
havde appelleret til at sende

1058
01:00:15,025 --> 01:00:18,131
deres børn
til USA.

1059
01:00:18,166 --> 01:00:22,342
Sådan er børnenes
Immigrationsprojektet begyndte.

1060
01:00:22,377 --> 01:00:25,552
Jeg følte, at jeg ikke kunne forlade dem.

1061
01:00:25,587 --> 01:00:28,486
Hvis vi kunne arrangere en
gruppe børn at forlade,

1062
01:00:28,521 --> 01:00:31,110
andre ville følge efter.

1063
01:00:31,144 --> 01:00:36,011
Det var min moralske pligt
selv at lede den første gruppe.

1064
01:00:36,046 --> 01:00:39,325
Feigl: Min far gik
fra konsulat til konsulat,

1065
01:00:39,359 --> 01:00:45,642
forsøger at få visum til at gå
hvor som helst der var plausibelt.

1066
01:00:45,676 --> 01:00:50,957
Sådan mødte han Martha Sharp,
der reddede mit liv.

1067
01:00:54,720 --> 01:00:56,514
Chvany: Og min far sagde
til fru Sharp,

1068
01:00:56,549 --> 01:00:59,345
"Åh, hvis du bare kunne
inkludere mine piger

1069
01:00:59,379 --> 01:01:02,348
i børnegruppen
at tage til Amerika,"

1070
01:01:02,382 --> 01:01:05,903
og hun sagde,
"Nå, gruppen er fuld,"

1071
01:01:05,938 --> 01:01:10,770
og som det viste sig
i sidste øjeblik,

1072
01:01:10,805 --> 01:01:17,156
to drenge, der skulle afsted
med gruppen dukkede ikke op,

1073
01:01:17,190 --> 01:01:20,193
og så min søster og jeg
var inkluderet.

1074
01:01:22,540 --> 01:01:25,026
Og dette er - var, øh,
papiret, der åbenbart

1075
01:01:25,060 --> 01:01:29,099
var, øh, udfyldt så
vi kunne starte vores rejse...

1076
01:01:31,066 --> 01:01:33,655
og det må det have været
meget smertefuldt for min mor

1077
01:01:33,690 --> 01:01:36,658
at gøre dette.

1078
01:01:36,693 --> 01:01:39,730
Hjerteskærende som det var
for forældrene,

1079
01:01:39,765 --> 01:01:42,906
øh, de ville redde deres
børn først og fremmest,

1080
01:01:42,940 --> 01:01:45,632
så de rakte dem
over til fremmede

1081
01:01:45,667 --> 01:01:50,568
i stedet for at bringe dem i fare
ved at holde dem hos dem.

1082
01:01:50,603 --> 01:01:55,159
Der er en tendens til...
at mene det

1083
01:01:55,194 --> 01:02:01,476
du kan beskytte dine børn
ved at holde dem tæt, du ved,

1084
01:02:01,510 --> 01:02:04,306
og beholde dem
under dine arme,

1085
01:02:04,341 --> 01:02:08,690
men under en omstændighed
som den krig,

1086
01:02:08,725 --> 01:02:13,971
den instinktive reaktion
er måske ikke den kloge.

1087
01:02:21,323 --> 01:02:25,672
Mand: Min mor var død
et sted hen ad vejen.

1088
01:02:25,707 --> 01:02:29,262
Det var meget svært
for min far at tale

1089
01:02:29,297 --> 01:02:33,370
om hans kones død.

1090
01:02:33,404 --> 01:02:37,995
Det ville Vichy-franskmændene ikke
lad forældre gå.

1091
01:02:38,030 --> 01:02:41,585
De kunne ikke tage os ud.

1092
01:02:41,619 --> 01:02:44,312
Her er du, 8 år gammel.

1093
01:02:44,346 --> 01:02:46,970
Du har ikke din mor og far.

1094
01:02:47,004 --> 01:02:48,488
Kom nu.

1095
01:02:48,523 --> 01:02:52,182
Jeg mener, du ved, det her er
meget svært for et barn,

1096
01:02:52,216 --> 01:02:54,322
og det har forskellige effekter.

1097
01:02:54,356 --> 01:02:57,221
Det havde en anden effekt
på min bror, som den gjorde på mig.

1098
01:03:01,778 --> 01:03:05,091
Jeg kan se det - hvordan
svært ville det være

1099
01:03:05,126 --> 01:03:09,164
for en forælder, en far
som mistede sin kone,

1100
01:03:09,199 --> 01:03:11,995
at sætte sine to børn
på en båd med sandsynlighed

1101
01:03:12,029 --> 01:03:15,584
at han ville
aldrig se dem igen.

1102
01:03:15,619 --> 01:03:17,690
Josef: Og min bror,
han blev revet op,

1103
01:03:17,724 --> 01:03:21,107
og det var jeg også,
men nogen måtte stå op,

1104
01:03:21,142 --> 01:03:25,802
så jeg rejste mig
så godt jeg kunne.

1105
01:03:25,836 --> 01:03:30,392
Du går til et nyt land,
nyt sprog.

1106
01:03:30,427 --> 01:03:33,119
Det er ødelæggende
for et barn i den alder.

1107
01:03:35,950 --> 01:03:40,609
Far sagde: "Læs, skriv,
og studere og blive læge.

1108
01:03:40,644 --> 01:03:42,266
"De kan tage
alt fra dig

1109
01:03:42,301 --> 01:03:43,647
men ikke din hukommelse."

1110
01:03:52,380 --> 01:03:57,454
Feigl: Jeg må ikke have villet
at tage til Amerika,

1111
01:03:57,488 --> 01:04:00,664
så jeg tror ikke jeg fik det at vide
meget før tid.

1112
01:04:00,698 --> 01:04:03,460
Min mor har lige pakket mine ting.

1113
01:04:03,494 --> 01:04:05,876
Martha gav os
alle beige baretter,

1114
01:04:05,911 --> 01:04:10,467
og der er billeder
af os i - i de beige baretter.

1115
01:04:10,501 --> 01:04:14,643
Whitaker: Mrs. Sharp havde besluttet
på bareterne som en måde

1116
01:04:14,678 --> 01:04:17,301
at anerkende alle børn.

1117
01:04:17,336 --> 01:04:19,959
Ja. Jeg er - jeg er den højeste.
He he.

1118
01:04:22,341 --> 01:04:26,621
Det har jeg ikke fortrudt
på 66 år.

1119
01:04:28,968 --> 01:04:33,973
Det kan være--kan være--
okay.

1120
01:04:34,008 --> 01:04:37,149
Feigl: Og vi var på en båd
kaldet Excambion,

1121
01:04:37,183 --> 01:04:39,841
som senere blev sænket,

1122
01:04:39,876 --> 01:04:42,775
heldigvis ikke med os på det.

1123
01:04:42,809 --> 01:04:47,711
Det de gjorde var at lave
balsalen ind i en sovesal.

1124
01:04:47,745 --> 01:04:50,300
De lægger bare madrasser
på gulvet.

1125
01:04:50,334 --> 01:04:53,924
Drengene og pigerne
blev adskilt af et gardin.

1126
01:04:53,959 --> 01:04:56,099
Jeg husker
bliver fortalt

1127
01:04:56,133 --> 01:04:58,411
at vi blev kaldt
da ankom

1128
01:04:58,446 --> 01:04:59,965
de to tigre
på det skib.

1129
01:04:59,999 --> 01:05:03,727
Vi tilsyneladende
opførte sig dårligt på skibet.

1130
01:05:08,766 --> 01:05:12,425
Jeg husker at have set
Frihedsgudinden.

1131
01:05:12,460 --> 01:05:17,051
Den bedste julegave jeg nogensinde har
fik blev bragt hertil

1132
01:05:17,085 --> 01:05:18,362
i dette land.

1133
01:05:18,397 --> 01:05:20,537
[Klokken ringer]

1134
01:05:20,571 --> 01:05:21,987
Chvany: Vi ankom til New York,

1135
01:05:22,021 --> 01:05:28,131
og nogle Røde Kors damer
havde et bord med kakao,

1136
01:05:28,165 --> 01:05:30,616
og det var virkelig
meget velkommen.

1137
01:05:30,650 --> 01:05:32,376
Det fik os til at føle, at Amerika

1138
01:05:32,411 --> 01:05:35,172
må være et fantastisk sted.

1139
01:05:35,207 --> 01:05:36,933
Nyhedsannoncer:
Det amerikanske linjeskib Excambion

1140
01:05:36,967 --> 01:05:39,659
ankommer med børneflygtninge
fra Europa,

1141
01:05:39,694 --> 01:05:42,352
unge, der knap nok kan
at tro, at de er frie

1142
01:05:42,386 --> 01:05:44,078
fra krigens rædsler.

1143
01:05:44,112 --> 01:05:48,185
Triply glade er
den 13-årige
Diamante trillinger.

1144
01:05:48,220 --> 01:05:50,981
Kære amerikaner,
vi er meget glade

1145
01:05:51,016 --> 01:05:52,534
at vi er her,

1146
01:05:52,569 --> 01:05:55,468
og vi er meget taknemmelige
at vi var

1147
01:05:55,503 --> 01:05:57,884
kommer til Amerika.

1148
01:05:57,919 --> 01:06:00,335
Nyhedsannoncer:
Hvor kommer du hen
fra Therese?

1149
01:06:00,370 --> 01:06:01,992
Fra Køln.

1150
01:06:02,027 --> 01:06:03,960
Var du der
under krigen?

1151
01:06:03,994 --> 01:06:05,099
Ja.

1152
01:06:05,133 --> 01:06:07,791
Fortæl os om det,
Therese.

1153
01:06:07,825 --> 01:06:10,414
Øh, det var det
meget dårligt.

1154
01:06:10,449 --> 01:06:13,866
Vi havde ikke nok
at spise,

1155
01:06:13,900 --> 01:06:19,458
og mine forældre sendte
mig til Amerika
for mit helbred.

1156
01:06:19,492 --> 01:06:22,944
Jeg kommer fra Frankrig,
og jeg så masser af elendighed.

1157
01:06:22,979 --> 01:06:24,842
Det var der ikke
alt at spise,

1158
01:06:24,877 --> 01:06:27,500
og der var masser
bombardement i Marseille,

1159
01:06:27,535 --> 01:06:34,162
og jeg - og jeg så en masse
af dræbte.

1160
01:06:34,197 --> 01:06:39,167
Hvad jeg skylder Martha er
mit liv i Amerika,

1161
01:06:39,202 --> 01:06:42,653
øh, måske mit liv selv.

1162
01:06:46,554 --> 01:06:50,972
Strasseren
familie ville ikke
eksistere, hvis vi ikke havde

1163
01:06:51,007 --> 01:06:52,491
været på det skib.

1164
01:07:02,156 --> 01:07:05,607
Hun sagde, at nogen
ville have gjort det.

1165
01:07:05,642 --> 01:07:06,953
Det tror jeg ikke.

1166
01:07:06,988 --> 01:07:08,576
Nej, nej, nej. Nej.

1167
01:07:08,610 --> 01:07:11,268
Kun en speciel person
ville have gjort det,

1168
01:07:11,303 --> 01:07:14,030
ville have forladt
deres egne børn

1169
01:07:14,064 --> 01:07:17,964
og gået og passet
af andre børn.

1170
01:07:17,999 --> 01:07:19,932
[Utydelig snak]

1171
01:07:26,835 --> 01:07:28,768
[Flyvemaskiner, der flyver]

1172
01:07:35,430 --> 01:07:39,296
Roosevelt: 7. december 1941...

1173
01:07:40,953 --> 01:07:44,715
en dato, der vil leve
i skændsel.

1174
01:08:12,674 --> 01:08:14,055
[Råber]

1175
01:08:58,824 --> 01:09:00,757
[Jubler]

1176
01:09:22,365 --> 01:09:26,714
Martha Indhold: Min mor var
udarbejdet af det demokratiske parti

1177
01:09:26,748 --> 01:09:29,199
at stille op til kongressen.

1178
01:09:29,234 --> 01:09:31,167
Difiglia: Det var noget
han ville ikke,

1179
01:09:31,201 --> 01:09:32,789
han ville absolut ikke.

1180
01:09:32,823 --> 01:09:35,895
Hun brugte virkelig meget
tid væk fra hjemmet.

1181
01:09:44,456 --> 01:09:47,217
Martha Indhold: Hun løb
alene for kongressen.

1182
01:09:47,252 --> 01:09:49,012
Jeg mener, det kræver mod.

1183
01:09:51,152 --> 01:09:54,880
Hun tabte valget
mod personen

1184
01:09:54,914 --> 01:09:58,987
som blev Parlamentets formand
Joe Martin.

1185
01:09:59,022 --> 01:10:01,127
Flere mennesker, der havde kendt dem

1186
01:10:01,162 --> 01:10:02,508
havde fortalt mig, at de
virkelig mærkes

1187
01:10:02,543 --> 01:10:06,616
at hun begyndte at vokse
i sit eget jeg

1188
01:10:06,650 --> 01:10:08,928
og behøvede ikke længere at være det
samarbejdet med ham.

1189
01:10:08,963 --> 01:10:11,034
Øh, hun tog tilbage til Europa.

1190
01:10:11,068 --> 01:10:13,001
De tog til Europa
sammen to gange,

1191
01:10:13,036 --> 01:10:14,934
men tredje gang
hun gik alene.

1192
01:10:16,591 --> 01:10:20,250
Hanks som Waitstill:
"23. februar 1946.

1193
01:10:20,285 --> 01:10:23,702
"Min kære Martha,

1194
01:10:23,736 --> 01:10:25,428
"Jeg håber og går ud fra
dette når dig

1195
01:10:25,462 --> 01:10:27,119
"ved din tilbagevenden
fra hvad der må have været

1196
01:10:27,153 --> 01:10:32,469
"en meget krævende
men meget vellykket ekspedition.

1197
01:10:32,504 --> 01:10:36,508
”Jeg må sige, at jeg gerne vil
at begynde at have et hjem igen

1198
01:10:36,542 --> 01:10:39,027
"med rejser undtagelsen

1199
01:10:39,062 --> 01:10:41,547
"i stedet for at tælle de dage
på kalenderen

1200
01:10:41,582 --> 01:10:45,137
"når mor er hjemme
og at finde dem få.

1201
01:10:45,171 --> 01:10:48,313
"Børnene viser sig ikke
deres følelser for meget,

1202
01:10:48,347 --> 01:10:50,970
"men det kunne vi endelig ikke
regne med til enhver tid

1203
01:10:51,005 --> 01:10:53,352
"at du ikke ville være af sted
til en snak eller en te

1204
01:10:53,387 --> 01:10:55,630
"eller et udvalgsmøde.

1205
01:10:55,665 --> 01:10:59,255
"Jeg ser ikke andet end mænds ting
i mit klædeskab.

1206
01:10:59,289 --> 01:11:02,016
"Jeg lugter ingen parfume.

1207
01:11:02,050 --> 01:11:05,364
"Det har jeg været
til tider ret desperat.

1208
01:11:05,399 --> 01:11:09,506
Jeg vil fortsætte med det der
er tilbage af livet med dig."

1209
01:11:12,544 --> 01:11:15,098
"For 7 år siden i aften,
vi steg af toget

1210
01:11:15,132 --> 01:11:17,203
"ind på Wilson Station,

1211
01:11:17,238 --> 01:11:21,000
og hele vores verden
har været anderledes lige siden."

1212
01:11:24,038 --> 01:11:27,973
Jeg tror ikke, de
nogensinde virkelig fortalt mig

1213
01:11:28,007 --> 01:11:31,079
at de var
går fra hinanden,

1214
01:11:31,114 --> 01:11:34,600
og jeg levede på det tidspunkt
alene med min far.

1215
01:11:34,635 --> 01:11:38,190
Det ved jeg, at jeg havde
at gå i retten,

1216
01:11:38,224 --> 01:11:44,576
og jeg måtte erklære hvilken
forælder jeg gerne ville bo hos,

1217
01:11:44,610 --> 01:11:47,855
og jeg sagde: "Ingen af dem."

1218
01:11:54,551 --> 01:11:57,174
Difiglia: Martha nævnte
hvor forstyrrende det var

1219
01:11:57,209 --> 01:12:01,040
for Martha Jr.
da hun kom tilbage.

1220
01:12:01,075 --> 01:12:06,114
Det ved jeg, at hun var
ked af effekten

1221
01:12:06,149 --> 01:12:07,737
som det havde på hendes børn,

1222
01:12:07,771 --> 01:12:12,397
forlader dem for sådan
meget lang tid.

1223
01:12:12,431 --> 01:12:18,541
Jeg kan huske, at Waitstill fortalte mig det
at arbejdet i Europa

1224
01:12:18,575 --> 01:12:22,821
havde ødelagt hans ægteskab.

1225
01:12:22,855 --> 01:12:26,928
Jeg husker ham også
fortæller mig, at det var

1226
01:12:26,963 --> 01:12:31,174
det mest ekstraordinære
oplevelse af sit liv,

1227
01:12:31,208 --> 01:12:36,041
så det er jeg ikke sikker på han ville have
ikke gjort det igen.

1228
01:12:53,852 --> 01:12:55,785
[Mand synger på hebraisk]

1229
01:13:26,471 --> 01:13:27,920
Martha Indhold:
Det er en enestående ære

1230
01:13:27,955 --> 01:13:31,614
for mig og min familie
at repræsentere mine forældre

1231
01:13:31,648 --> 01:13:34,858
Martha og Waitstill Sharp
som de bliver hædret i dag

1232
01:13:34,893 --> 01:13:38,344
som retfærdig blandt nationerne.

1233
01:13:38,379 --> 01:13:42,590
De var beskedne
og almindelige mennesker.

1234
01:13:42,625 --> 01:13:46,767
De reagerede på lidelsen
og behov omkring dem

1235
01:13:46,801 --> 01:13:50,046
som de havde forventet
alle at gøre

1236
01:13:50,080 --> 01:13:53,118
i en lignende situation.

1237
01:13:53,152 --> 01:13:57,122
De så aldrig
hvad de gjorde som ekstraordinært.

1238
01:14:01,057 --> 01:14:05,924
Feigl: Martha Joukowsky og jeg
tændte den evige flamme.

1239
01:14:05,958 --> 01:14:08,409
Det var meget rørende for mig
og meget skræmmende

1240
01:14:08,444 --> 01:14:10,204
fordi jeg kiggede
ved den brand,

1241
01:14:10,238 --> 01:14:12,793
og selvfølgelig tænkte jeg
af mine bedsteforældre,

1242
01:14:12,827 --> 01:14:15,899
som blev brændt ihjel
i Auschwitz.

1243
01:18:11,445 --> 01:18:13,723
Jeg ved det, hvis jeg spurgte dig
at gøre noget

1244
01:18:13,758 --> 01:18:16,830
som du lige vidste
lidt af din indsats

1245
01:18:16,864 --> 01:18:19,315
og lidt
af dit bidrag

1246
01:18:19,349 --> 01:18:22,490
ville gøre det muligt
for at du virkelig kan hjælpe en familie

1247
01:18:22,525 --> 01:18:24,630
at leve, lad os sige, i en uge,

1248
01:18:24,665 --> 01:18:25,977
Jeg vil vædde på, at du ville gøre det.